Hvilket fantastisk løfte Gud gav de tre konger: Israels konge, Judas konge og Edoms konge!!
Årsagen var, at de - sammen med deres hær - var stødt på et meget alvorligt problem, som var akut vandmangel - og nu var der ikke længere vand til hverken hæren eller deres dyr. Og eftersom tørsten var sat ind, var der hårdt brug for en guddommelig indgriben - hvis de skulle gøre sig håb om at holde sig i live.
Og hvad gør man så? De vendte sig naturligvis til Israels Gud og tryglede ham om at gribe ind. Gud hørte deres bønner og besluttede sig for at skaffe dem nye forsyninger - hvorefter han sendte bud til profeten Elisa, som kom og proklamerede den velsignelse, som Herren ville skænke - hvor han bla. sagde:
Dette siger Herren: Grav denne dal fuld af grøfter (2 Kong3,16)
Som du sikkert kan fornemme, Kristen, var der - i hele denne sag - tale om et tilfælde af menneskelig hjælpeløshed - for selv ikke de mest tapre og stærke mænd i krigshæren var i stand til at skaffe én eneste dråbe vand - hverken fra himlens skyer eller jordens brønde. Men Gud valgte at gribe ind for Judas konges skyld - og næste morgen strømmede vandet til dem fra Edom.
Ja, vi ved - som Guds folk - ikke altid vores levende råd - men heldigvis kan vi søge Herren om hjælp og vejledning. Verdens børn - derimod - tror, mest af alt, på deres egne evner og fortræffeligheder... men i så håbløse tilfælde - hvor intet menneskeligt råd gavner os det mindste - ved vi, som Guds folk, godt, hvor vores sande hjælp er at hente! (Sal 65,10-14).
Og det gælder specielt, hvis vi befinder os i en tørketilstand. Ja, vi kan leve i så stor en åndelig ørken, at vi frygter, at vi skal dø - og her må også vi råbe til Himlens Gud efter vand - strømme af levende vand! Men i sådanne tilfælde sker miraklet ikke som i Elisa's tilfælde - hvor hans bøn fik vandet til at fosse i rigelige mængder! Nej, her vil Herren svare os på en langt mere stille og åndelig måde, hvor han fylder vores indre reservoirer med kraft fra det høje (Luk 24,49).
Men først må vi forberede os og tage de nødvendige trosskridt, førend vi kan modtage den guddommelige velsignelse.
Vi må, ligesom de tre konger, starte med at grave dybe grøfter - ellers kan vi ikke opbevare det dyrebare vand, som Herren vil sende. Her må vi, i al ydmyghed, grave så dybt i os selv, at vi bliver i stand til at modtage velsignelsen! Husk på, at Herren kun fylder de kar, som er tømt for deres eget vraggods! Lad os derfor starte med at tage kampen op imod vores kødelige natur... lad os bekæmpe vores indgroede egoisme, og lad os forlade vores egne selvvalgte veje - hvor vi ydmyger os og underlægger os Guds forordninger (Joh 7,38-39; Kol 3,1-17).
Vi må - i det hele taget - træde ud i tro og bøn! Vi må påkalde Herrens navn! Vi må - i fuld overbevisning - tro, at velsignelserne vil komme, og at de er lige på trapperne. I en sådan tilstand af tro, vil vi, inden længe, opleve en enestående udgydelse af den tiltrængte velsignelse! (Matt 7,7-11). Herren har sin egen suveræne måde at virke på - og den er ikke bundet op af bestemte metoder eller tidspunkter - for han gør, hvad der behager ham iblandt menneskenes børn. Det er derfor vores opgave at modtage fra ham i taknemmelighed, og ikke at diktere ham.
Vi må også bide mærke i, hvor store forsyningerne egentlig blev for de tre konger... for der var rigeligt til at møde alles behov – og sådan er det også med Evangeliets velsignelser. Alle behov i menigheden vil blive mødt af den guddommelige kraft, som svar på bøn - og en stor sejr vil blive givet til hele Herrens hær, i hast!
Men hvad gør du egentlig for Jesus, Kristen? Hvilke grøfter er du i gang med at grave? Graver du grøfter til fald for dig selv! Eller graver du grøfter til gavn for den fremgang og velsignelse, som skal komme Guds folk til gode?
Ifør dig straks arbejdstøjet… og lad din bøn være: Herre, gør din menighed rede til at modtage de velsignelser, som du så villigt deler ud - Herre, væk dit folk!
Dagens citat:
Lykkelig er du, når du tror på Guds løfter og føler dig overbevist om, at de vil blive opfyldt i rette tid - alt imens du overlader alt andet i hænderne på den almægtige Gud. Den dag Kristus døde på korset, fødtes dit håb - og når han kommer, for anden gang, skal hans løfter til dig blive realiseret for evigt. Indtil da er livet Guds gave til dig - og den måde du lever det på, er din gave til Gud.