Hvor findes der dog mange iblandt os, som påberåber sig at være Guds folk, men som ikke er i stand til at genkende Guds veje og hans kærlige handlen med os - især når tingene ikke går efter vores hoved. Ja, hvor findes der dog mange brokkehoveder iblandt os! Ligesom israelitterne i ørkenen udfordrer vi Gud ved vores konstante stillen spørgsmål ved hans veje og handlemåde. Lige så snart vi møder prøvelser - kryber vantroen straks ind, og vi råber i fortvivlelse: Hvorfor bliver jeg prøvet på denne måde, Herre? Hvad har jeg gjort for at fortjene dette?
Lad mig derfor komme med denne påmindelse til dig, Kristen, hvor jeg vil stille dig dette spørgsmål: Hvorfor i alverden er det nødvendigt, konstant at brokke sig over din himmelske Fars bestemmelser? Er han ikke nødt til at handle med dig, som det tjener dig bedst? Mon ikke han ved, hvad der skal til for at han helliggøre dig og få dig til at ligne ham? Har han ikke denne rettighed som din himmelske Far? Husk på, hvilken oprører du var engang, og hvordan du levede i modsætning til den himmelske Majestæt - og alligevel har han tilgivet dig! (Jer 31,18-19)
Hvis han, i sin visdom, finder det passende at tugte dig, så du bliver i stand til at bære frugt, bør du ikke beklage dig, for Gud handler ikke hårdere med dig, end hvad du har brug for. Tænk på, hvor meget dårligt der stadig findes i dit hjerte - for så ville du ikke undre dig over, at Gud er nødt til at få renset ud! Viser din stolte og rebelske ånd ikke, med al tydelighed, at dit hjerte endnu ikke er helliget helt igennem, men at det stadig lever i oprør imod hans fuldkomne vilje? Og finder du ikke din klagen i modstrid med den hellige og ydmyge natur, som ellers burde findes i ethvert Guds barn, og som kendetegner, at vi udvikler Åndens frugt?
Føler du slet ikke, at du har et dybtgående behov for at blive irettesat og tugtet? (Jak 3,13-18)
Hvis du stadig agter at fortsætte med dine mange beklagelser, skal du vide, at du blot vil ende op med at få des større tugtelse - for så vil Gud atter engang være nødt til at straffe sine børn, hvis ikke vi bærer de første irettesættelser i tålmodighed.
Men du skal samtidig vide, at han er bedrøvet over denne tilstand, da han ikke holder af at straffe sine menneskebørn, og at han gør det med stor sorg. Alle hans irettesættelser er sendt i kærlighed og omsorg, og alene med det formål at rense os og bringe os nærmere ham. Så mon ikke du er i stand til at bære hans tugtelser i ydmyghed, den tid det står på - når du nu ved, at det er Faderen selv, der står bag dine prøvelser?
Mit barn:
Foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn [og datter], han holder af. (Heb 12,5-6)
Hold derfor ud i prøvelserne, i mandighed, for de er, i bund og grund, den form for disciplin, som gør, at Gud, med tiden, kan sætte dig over noget større. (2 Pet 1,3-9 + Job 5,17-27)
Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.
Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. (1 Kor 10,10-12)
Dagens citat:
Gud har givet mig denne store bog, som jeg er sat til at forkynde for hans folk. Såfremt han skulle have skrevet noget i den, som du ikke bryder dig om, kan du klage til ham og ikke til mig - jeg er kun hans tjener! Såfremt du finder hans budskab anstødeligt, så lad det ikke falde tilbage på mig!