På den tid, hvor kaldæerne omringede Israel - og hvor sværd, hungersnød og pest hærgede landet - gav Gud profeten Jeremias besked om at opkøbe en mark og få den beseglet i vidners påhør. Det virkede fuldstændig håbløst, for Gud havde jo lige fortalt Jeremias, at Israel - på grund af landets afgudsdyrkelse - inden længe, ville blive ført i landflygtighed.
Men da Herren gav Jeremias denne besked - stadfæstede han samtidig sit løfte til Israel. Han ville en dag føre folket tilbage igen, og når det skete, ville Jeremias automatisk få den jord tilbage, han lige havde erhvervet sig. Her udviste Jeremias fuldt ud sin tro på den Gud, der styrer verdenssituationen - for intet er umuligt for ham!
Men hvad med dig, Kristen? Hvordan mon du havde handlet, såfremt Gud havde sat dig i en tilsvarende situation? Forestil dig, at du og jeg blev stillet over for samme krav - mon ikke vi ville vige tilbage i egen klogskab - for helt ærligt... det virkede fuldstændig umuligt - ikke sandt?! Og mon ikke mange ville advare os imod at indgå en sådan handel... og så til og med på et tidspunkt, hvor Israel mistede deres land.
Men det bekymrede slet ikke Jeremias! Han troede Gud og handlede derfor i fuldkommen lydighed imod ham.
Han tænkte:
Å, Herre, du har magt til at give mig min nyligt købte mark tilbage… du kan fri dette land fra dets undertrykkere - hvor jeg en dag skal sidde under mine vinstokke og figentræer på den arvelod, som jeg lige har erhvervet mig. Du, som har skabt himmel og jord og er Herre over liv og død - intet er umuligt for dig!
Hvilket forbillede Jeremias viste os!! Ja, vi mærker ofte et skær af noget majestætisk over disse fortidens hellige! - Uden tøven vovede de sig ud på det, Gud bad dem om - og som verdslige mennesker ville ryste på hovedet ad. Tænk blot på Noa, som måtte bygge en kæmpe ark på den tørre landjord. Eller hvad med Abraham, som, i tro, gik med til at ofre sin egen søn. For ikke at tale om Moses, der måtte forlade Egyptens skatte for at slå følge med Guds folk. Og ikke mindst Josva - der indtog og besejrede Jeriko - uden brug af våbenmagt - men alene ved at vandre rundt om byens mure i 7 dage og støde i vædderhornene (Jos 6).
Uanset hvor umuligt det kunne virke, handlede disse troshelte i fuld tillid til Gud - uden at bryde sig om, hvad andre tænkte eller mente... og pga. deres lydighed belønnede Herren dem rigeligt (Heb 11,7 + 17-19 + 23-30)
Men hvad med os, Kristen?! Burde vi ikke også eje samme form for alvor i vores gudsdyrkelse? Burde vi ikke udvise langt større tillid til den almægtige Gud, end tilfældet er?! For hvis vi handlede i tro - og ligesom profeterne, der trådte ud på Guds klare løfter, uden at tvivle - ville vi snart træde ind i en verden fyldt med overnaturlige tegn og undere - en verden vi endnu ikke, til fulde, har stiftet bekendtskab med - men som ligger indenfor vores rækkevidde!
Men her må troen først og fremmest kultiveres, for:
... uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham (Heb 11,6)
Lykkelig er den, der tager dette løfte til sig! Ja, velsignet er han, som føler sig sikker på, at alt, hvad Gud har lovet, står fast og vil gå sin opfyldelse i møde, når tiden er inde! Min Kære... læg derfor enhver form for bekymring over i hænderne på miraklernes Gud!
Dagens citat:
Herren søger et folk med en levende tro... et folk, som vil give hans navn ære! Derfor søger han sande og ægte troshelte - og det gør han også iblandt os i dag. Han har ikke forandret sig... nej, han er den samme, i går, i dag, ja til evig tid!! (Hebr 13,8). Han forstår, om nogen, at belønne sine troshelte - og det gør han ved at lade mægtige tegn og undere ske - det er Skriften et levende bevis på!! Lad os derfor ikke skuffe ham, men i stedet udvise samme tillid til Gud, som den Jeremias udviste - for intet er for underfuldt for den levende Gud, som skabte både himmel og jord!