Kristen, hvil trygt i den sandhed, at når du, én gang for alle, er blevet renset i Jesu dyrebare blod, behøver du ikke længere bekende din synd, som en simpel forbryder foran en dommer. Da Jesus løskøbte dig med sit dyrebare blod, blev du adopteret af ham - du blev Guds elskede barn. Du er derfor ikke længere under fordømmelse... for du er blevet accepteret af ham og har fået barnekår.

Men skulle vi som Guds børn alligevel komme galt afsted, og skulle vi i vores skrøbelighed alligevel begå en synd, ville det så ikke være helt på sin plads at gå til vores himmelske Far med det samme og bekende, hvad vi gjorde galt? Og burde vi ikke samtidig nævne vores synd for ham og kalde den ved rette navn? Det er en helt naturlig forpligtelse og en almindelig fremgangsmåde mellem børn og forældre i denne verden, burde vi så ikke vise vores himmelske Far en tilsvarende respekt?

Så skulle du falde i fristelse, så und dig ingen ro, førend du har bedt din himmelske Far om tilgivelse, Kristen! For hvis ikke dine overtrædelser straks lægges frem for ham - kan du ikke blive vasket ren for dine overtrædelser i Jesu blod - og hvad vil konsekvenserne så ikke gå hen og blive? (Ordspr 28,13-14).

Såfremt vi ikke straks opnår tilgivelse, vil vi - inden længe - miste vores nære samfund med Herren, og vi vil føle os usikre på, hvorvidt han stadig elsker os, og vi vil begynde at tvivle på vores frelse. Og når det sker, vil vi miste vores frimodighed, så vi ikke længere tør bede til ham. Her kan vi risikere at befinde os i samme fortvivlede situation som den fortabte søn, der befandt sig langt væk fra sin fars hus - skønt han var søn af huset! (1 Joh 1,5-10).

Så hvis synden overrasker dig, så lad være at trække tingene i langdrag, men gå straks til din himmelske Far og smid kortene på bordet. Læg ikke fingrene imellem... pynt ikke på sandheden... og stil dig ikke tilfreds, førend du har modtaget hans fulde tilgivelse. Først da vil du mærke, hvordan en hellig kærlighed til din Far atter vokser frem… først da kan du vandre fremad med fred i sindet - ikke kun som en frelst og forløst skabning, men også som en, der nyder et stadigt voksende fællesskab med Gud, din Far - gennem Jesus Kristus, din Herre! (Heb 4,13-16)

Der er himmelvid forskel på at bekende sine forbrydelser foran en domstol - der dømmer hårdt og kontant og ud fra fortjeneste - og at bekende sin synd som et barn foran en nådig og kærlig Far. Barnet vil altid, i sidste ende, finde ind i sin fars favn, fordi et barn, der virkelig elsker sin far, altid vil tragte efter at skabe en ægte fortrolighed med ham - i et forhold baseret på gensidig kærlighed, tillid og respekt.

Og selvom vi - én gang for alle - er blevet renset i Jesu blod - har vi stadig brug for at få vasket vore fødder for al den snavs, som vi pådrager os på vor kristne vandring (Joh 13,1-17). Sådan er vilkårene for Guds elskede børn - men bevidstheden om denne skinbarlige sandhed gør os ikke mismodige - tværtimod! For her venter vores Far altid på os, med åbne arme! Han kender dine svagheder og skrøbeligheder, og han forstår dig, når du kæmper og strider med ét eneste formål for øje: At glæde ham, som vi har tabt vort hjerte til!! Straks vi bekender vores synd, renser han os og genskaber, på ny, det kærlighedsforhold, som knytter os sammen med ham!

Vi læser, at den fortabte søn, i sin fortvivlede situation, bad denne bøn:

Far, jeg har syndet...

Men det glædelige var, at han samtidig befandt sig i sin fars tilgivende arme - trods sine mange nederlag og mangler!

Det samme vil vi også gøre, såfremt vi vender os til ham under alle livets forhold!

Dagens citat:

Endog vort eget vidnesbyrd afslører, at vi aldrig nogensinde har opnået noget som helst godt ved at synde. Synd er som en dødelig slange - såfremt du leger med den, bliver du bidt! Synden er den største skurk, der findes - og vil altid befinde sig på førstepladsen - når vi skal udpege årsagen til de altafgørende ødelæggelser, der er opstået i vores ægteskaber og menigheder. Ja, hvor ofte har synden ikke været årsag til de problemer, der opstod os mennesker imellem og i menigheden?! Synden brændemærker vores samvittighed! Den forhærder vores hjerter! Den stjæler vores glæde! Ja, ingen tvivl om at synden - i sit vildledende og beskidte kølvand - altid vil efterlade sig et liv fyldt af konsekvenser og fortrydelser.

​