De, som tilbad i templet, plejede at bringe sød røgelse med sig til Guds alter. Ja, i den første storhedstid - efter mange års fangenskab og et genopbygget tempel - blev der bragt rigelig med gaver til Herrens hus! Det skete frivilligt og i dyb taknemmelighed over hans indgriben. Men Israel faldt fra troen og blev så smålige, at kun få offergaver blev bragt til Herrens hus.
Og her må jeg spørge dig, kære Læser… gælder anklagen i dagens skriftsted også dig? Giver du ikke længere Gud gaver? Er din sprudlende lovsang forsvundet - og er givertrangen og den frivillige offervilje til Guds hus gået hen og blevet sparsom og nærig? Ved du ikke, at de som er rige i troen - men ikke har så mange kroner på lommen - altid vil finde anerkendelse hos Gud - uanset om gaverne er små i andres øjne? Men hvad med dig, du fattige Læser… giver du selv til Herren, i forhold til det du ejer?… Eller bliver enkens småmønter holdt tilbage og ikke givet til det hellige skatkammer? (Mark 12,41-44).
Den, der er rig, bør til gengæld være dybt taknemmelig over den rigdom, Gud har betroet ham - og ikke glemme sit store ansvar - idet han ærer Herren med førstegrøden af sin indkomst for:
Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af ... (Luk 12,48)
Derfor må jeg spørge dig, rige Læser: Er du påpasselig med dine forpligtelser! Giver du vitterligt til Herren i forhold til de goder, som du selv har modtaget af ham? (Mal 3,7-12). Glem ikke, at der findes ting i dit liv, der har langt større betydning end den klingende mønt, og her taler jeg især om Jesu dyrebare blod, som han udgød til befrielse for dig!
Sig mig... hvad kan du give ham til gengæld, som kan matche dette? Blev vi ikke købt med det formål at tilhøre ham... og er alt, hvad vi ejer, i bund og grund, ikke hans?! Vi kan derfor ikke bare handle, som om vi kun tilhørte os selv, vel?! Bør vi ikke udvise ham en langt større kærlighed, end tilfældet er?
Velsignede Jesus… hvor stort af dig, at anerkende vores små kærlighedsgaver! Intet er for kostbart til dig, Jesus - især ikke med tanke på den kærlighed, du viste os, da du hang på korset - blødende og nøgen! Herre... ingen tvivl om, at du elsker en glad giver! (2 Kor 9,1-15; Luk 6,38; Ordspr 11,24-25). Ja, du modtager hellere end gerne vores små gaver og vores mange andre tegn på kærlighed - og tager imod dem, som var de af væsentlig værdi og betydning! Og dog er de, i realiteten, kun at sammenligne med en buket vilde blomster, et barn plukker på marken og bringer til sin mor.
Herre… burde jeg ikke give dig førstegrøden af min indkomst og betale dig tiende af alt!? (Ordspr 3,9). Burde det ikke føles som en velsignelse og en glæde at få lov at bringe førstegrøden af alt, hvad jeg ejer, til dit Hus og at handle i overensstemmelse med Troens Fader, Abraham og at gå i hans fodspor?! (Heb 7,1-4; 1 Mos 14,17-20) For jeg ved jo udmærket godt, at det er:
... dig [Herre] alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer [i realiteten] fra din hånd. (1 Krøn 29,14)
Lad os derfor aldrig udvise en gnieragtig og nærig opførsel overfor dig, og lad os aldrig give dig grund til at klage over os, fordi vi tilbageholder vores kærlighedsgaver og ikke tænker på dit hus og de tjenester, der findes der.
Dagens citat:
De fleste mennesker er ikke klar over, at penge - udover at være et ansvar Gud giver os - også er en prøve på, hvordan vi forvalter dem. Lad det derfor aldrig være et spørgsmål om, hvor mange af dine penge, du vil give til Gud - men hvor mange af Guds penge du vil beholde for dig selv! Husk på, at Gud sagtens kan få vores penge - uden at han ejer vores hjerter, men han kan ikke eje vores hjerter, uden at han også ejer vores penge!