Hvis du har taget imod Jesus som din Frelser og er blevet født på ny, vil det nye liv, der bor i dig, helt naturligt, vise sig i et nært og inderligt forhold til ham, så du vandrer i troen på ham ved at leve det liv, du bekender dig til! At vandre indebærer nemlig en handling - derfor må din tro ikke kun begrænses til bøn i dit lønkammer - nej, du må også praktisere det, du tror på og leve det ud i dit liv.

At vandre i Kristus, betyder, at vi må handle som ham. For når Kristus er blevet dit håb, din kærlighed og din glæde, vil du også, helt automatisk, reflektere hans spejlbillede! Gav han dig ikke magt over dit onde begær, da han gav dig del i guddommelig natur? Bør dit liv ikke være sådan, at enhver, der betragter din levemåde, helt naturligt, vil kunne sige om dig?: Dette menneske er som Jesus - for han lever, som Jesus gjorde? (2 Pet 1,3-4).

At vandre, betyder endvidere fremgang - og her taler jeg ikke om at opnå succes i denne verden - jeg taler om fremgang i dit åndelige liv! Forsæt derfor med at ”leve i Ånden”… ved at lade Ånden få magt i dit liv - så du vokser i Åndens liv med Åndens gerninger og frugt, som er:

... kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5, 22-23)

Og selvom "kødet står Ånden imod" er vi alle kaldede til at stå i denne kamp, for:

De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne (Gal 5,16-24)

At vandre indebærer også, at dukonstant forbliver i Jesus, i en tæt forbindelse, hvor du søger hans råd og vejledning i løbet af dagen. Mange tror, at det kun er om morgenen, vi bør søge samfund med Jesus - og at vi, resten af dagen, frit kan give vores hjerte hen til verdslige og ligegyldige ting. Men det viser kun et hyklerisk liv, som ikke kan skabe en varig frugt. Nej, vi må for altid forblive i ham - hvor vi dagligt tager vort kors op og træder i Jesu fodspor - og på en måde, hvor man ikke kan undgå at se det udadtil!

Den, som forbliver trofast i sin vandring, vil hen ad vejen opbygge en vane - og en hellig vane skaber, som bekendt, en hellig karakter. Her taler jeg om hele vores livsindstilling og om alt det, vi fylder os med i vores hverdag... her taler jeg om de daglige vaner... om det centrale hovedindhold i vores liv.

For hvis du kun, ind imellem, finder glæde i Kristus - og til andre tider glemmer ham… og hvis ikke du altid kalder ham din Herre, men til tider selv vil bestemme… så har du ikke indarbejdet en vane og kan derfor ikke hævde, at du bærer Åndens frugt eller vandrer med ham! Nej, min Kære... du må holde dig nær til ham og aldrig slippe ham:

For i ham lever vi, ånder vi og er vi​ … (ApG 17,28)​

- og når du nu:

... har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham (Kol 2,6)

Hold derfor fast i alt det, du gjorde i begyndelsen. Ligesom Jesus - lige fra dit åndelige livs start - var genstand for din tro og kilden til din åndelige glæde - sådan må han også forblive din ledestjerne lige til den dag sølvsnoren brister og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den (Præd 12,7).

Å… Du, Guds Ånd, hjælp mig og gør mig i stand til at adlyde den himmelske befaling i alle ting!

Dagens citat:

En sund menighed vil altid være optaget af menighedens vækst. Her taler vi ikke blot om at vokse i medlemstal - nej, vi taler især om medlemmernes "åndelige vækst". Der kan ikke herske tvivl om, at en menighed, fuld af kristne, der vokser sig stærke i troen, bør være den form for menighedsvækst, vi bør tragte efter. I dag mener visse kristne, at man sagtens kan vedblive med at være en "baby" – hele livet. Her bilder man sig selv ind, at det at vokse i åndeligt format er noget vi enten kan vælge til eller fra - og at det kun er noget, som "særligt hellige" skal beskæftige sig med. Men vær forsigtig med at tænke sådanne tanker. Vækst vil altid være et tegn på liv, ligesom træer i vækst - er levende træer, og dyr i vækst - er levende dyr. Når først nogen eller noget holder op med at vokse, vil døden snart indtræffe.​​​

​