Hvis du virkelig ønsker at se mennesker blive frelst … og hvis du virkelig, af hjertet, ejer et dybtfølt ønske om at høre disse ord udråbt overalt:

Verdensherredømmet er nu vor Herres… (Åb 11,15)

…og hvis du samtidig brænder efter at krone din Frelser med ære - og at se hans hellige navn blive løftet op - så:

...vær nidkær!

Ingen tvivl om, at vejen til menneskers omvendelse og frelse altid bedst sker ved et menneske, der brænder af hjertet for Herren! Og selvom de nådegaver, vi modtager af vores himmelske Far, ALTID vil være til stor velsignelse... så har menigheden, først og fremmest, brug for kristne, som er nidkære for Herren! Når det sker, vil både visdom, kundskab og et mandigt mod automatisk følge i hælene. Derfor må en flammende nidkærhed altid løbe foran vognen - for sådan var Jesus også... også han brændte af nidkærhed for sin Fars hus. (Joh 2,13-17)

Men det sker ikke nødvendigvis i kraft af vores egen kundskab - selvom den kan være nyttig. Det sker heller ikke i kraft af vore talenter - selvom de ikke skal ringeagtes - men det sker, først og fremmest, i kraft af den nidkærhed, vi lægger for dagen, og som gør os i stand til at skabe mægtige ting i Guds Rige.

En sådan brændende nidkærhed er altid et resultat af Åndens værk, og fås kun ved Guds Ånds konstante arbejde i den kristnes hjerte. Hvis vores indre liv, til gengæld, svinder ind… sker det, fordi vores hjerte ikke længere banker i inderlig kærlighed til Gud. Men hvor disse gaver er stærke, kan vi ikke undgå at mærke en inderlig længsel efter at se Guds Rige komme - og hans vilje ske:

... her på jorden, som den sker i Himlen! (Matt 6,10)

En følelse af dyb taknemmelighed til Herren er altid det brændstof, der skaber en nidkær kristen! Den, som har fået meget tilgivet - vil altid være optaget af at behage Gud. Ja, når først vi har oplevet hans indgriben - da han reddede os op af afgrunden og ud af det dybeste mørke - så kan vi ikke andet end at elske og gøre alt af hjertet for ham! (Sal 40,2-4; Kol 3,23)

Og for en brændende Kristen føles det altid, som om tiden ikke rækker til i det store arbejde, der må gøres! Derfor ender en nidkær sjæl ofte op med at indvie al sin fritid - og alt, hvad han ejer - til Herren. Og når vi indimellem føler, at trætheden kryber ind, så finder vi styrke ved tanken om alt dét, som Herren måtte gå igennem. For også Jesus var iklædt en kappe af brændende nidkærhed - og kendte derfor ikke til at sløse tiden bort.

En flammende nidkærhed opstår selvfølgelig især med tanke på den evige ild. Her ser vi med tårefyldte øjne ned imod Helvedes flammer, og vi kan derfor ikke bare læne os tilbage eller dovne den af. Samtidig sender en nidkær kristen også et håbefuldt blik op imod himmelens herlighed, hvilket hjælper ham til at holde sig vågen! (Mark 9,43-50; Es 66,22-24)

Et nidkært menneske er, i det hele taget, et menneske, som kun har øje for én ting her i livet. Det er derfor ikke fyldestgørende kun at kalde ham seriøs - eller at sige, at han har "hjertet på rette sted"... eller at kalde ham kompromisløs og brændende i Ånden. For sagen er, at han kun lever for én eneste ting - og det er at behage Gud!

Også vi må iklæde os en ånd af inderlighed og nidkærhed, så vi forbliver levende og troværdige ildsjæle her i verden - lige til det sidste!

Dagens citat:

Giv mig 300 kristne, der ikke frygter andet end Gud... og som hader synd - og derfor er fast besluttet på ikke at vide af noget som helst andet end Jesus Kristus og det som korsfæstet! Sammen vil vi være i stand til at sætte verden i brand! Lad os alle være ildsjæle for Gud, for så vil mennesker komme til os, for at se os brænde. En troende vil altid være nidkær. Ja, tro viser sig i kraft af den nidkærhed, man udviser. Og her er ikke tale om nidkærhed for et bestemt parti eller et system - eller for en bestemt mening! Nej, her er tale om nidkærhed for Kristus... nidkærhed for hans menighed... og nidkærhed for at fuldføre hans arbejde på denne jord.​​