Kun Gud har magt til at holde os oppe, når vi synker ned i dybe problemer. Ja, der findes tidspunkter, hvor vi kan synke så dybt, at det er ydmygende, og vi næsten ikke er i stand til at løfte vort ansigt op imod Himmelen i bøn. For når Gud kaster sit lys over os, og vi ser vores egen utilstrækkelighed - hvor dybt synden egentlig går, ja, så bliver vi, i den grad, ydmyget - og hvorfor? Fordi vi midt i det hele må lære at erkende vores egen magtesløshed - HVIS det altså ikke var for Herren og hans mægtige indgriben i vort liv!

Men husk på - du, Guds barn: Når du er allerlængst nede, er ”hans evige arme” stadig hos dig. Synd kan trække dig langt ned i dybet, men forsoningen gælder stadig! Råb derfor til din Gud, og søg tilflugt hos ham! Og skulle du, i din fortvivlelse, have bevæget dig ud på gyngende grund, så er Gud stadig i stand til at redde dig! For:

... hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. (1 Joh 1,9)

Her kan vi kristne, til tider, befinde os i et bundløst hav af smertelige prøvelser, som tester troen. Men selvom enhver jordisk støtte kan synes langt væk, er Guds ”evige arme” stadig at finde. Og hvis dit gudsliv er svækket af indefra-kommende problemer - eller af udefrakommende angreb - da er din Herre aldrig længere væk, end at hans ”evige arme” kan nå dig! Og fordi disse arme omslutter dig, vil alle Satans onde bestræbelser, på at skade dig, aldrig lykkes.

​

Denne sikkerhed om Guds støtte er en trøst for enhver alvorligt arbejdende kristen i Guds tjeneste - for den indebærer et løfte om styrke, fra dag til dag. Her finder du hjælp til hvert et behov - samt kraft og overskud til hver en opgave, som vi bliver stillet overfor i vores jordiske vandring. Ja, selv i dødstimen vil denne sikkerhed stadig være den samme! Selv den dag vi skal vandre gennem Dødskyggens dal og krydse Jordanfloden, vil vi stadig være i stand til at synge med David:

Jeg frygter ej ondt, for du er med mig! (Sal 23)

En dag skal du og jeg lægges i graven, men vi kommer ikke længere ned, end at ”de evige arme” stadig kan nå os. (Sal 23,4) Gennem hele livet bliver vi holdt oppe af ”de evige arme”, som aldrig vil miste deres styrke, for de tilhører den evige Gud, som aldrig trættes eller udmattes. Råb derfor til din frelses Gud... uanset hvilke prøvelser og kampe du står i... for han er ikke længere væk, end at hans stærke arme kan trække dig op af håbløshedens dynd!

Dagens citat:

Hvis du frygter, at Herren har glemt dig - så er det slet ikke tilfældet! Han, som har tal på stjernerne og kalder dem ved navn, glemmer ikke sine egne børn. Han kender din sag til bunds - som var du den eneste skabning, han nogensinde har skabt - eller den eneste hellige, han nogensinde har elsket. Vend dig nu til ham og find fred! Husk på, at medmindre Gud er din Far, er du som en forældreløs. Men glem ikke, at Guds egen Søn er blevet vores bror. Han kommer til os ved Ånden - sammen med Faderen - for at tage bolig hos os. Vi er ikke forladte, men elsket... ja, vi ER elsket af Faderen og af Sønnen. Det har vi fået åbenbaret af Helligånden, som nu er blevet vores Talsmand og vores Trøster. (Joh 14,21-23)