Vi velsigner jer fra Herrens tempel (Sal 118,26)

... synger David i en salme, hvor han, profetisk, skuer ud i fremtiden og ser Kristus - som den hjørnesten menigheden bygger på - og som skal være grundlag for Guds åndelige tempel i vores tid.

Kom derfor til ham, den levende sten ... skriver Peter: ... lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre... (1 Pet 2,1-9)

I kraft af de tjenester og nådegaver Gud har indsat i menigheden, må vi lade os forene i dette hellige arbejde, så vi nærmer os hinanden og finder ind på vores pladser - rent tjenestemæssigt - samlede og knyttede sammen i én Ånd! Vi må, på alle måder, stå fast ved det kald, Gud har givet os og finde ind i rækkerne af Guds hær!

Her må vi arbejde målrettet på at tætne ethvert hul og sprække, for Satan selv går omkring med et indædt ønske om at ødelægge Guds bygningsværk! Konstant vil han sende sine gloende pile imod os, som kan antænde en ild, der får bygningen til at brænde op indefra. Det kan være pile i form af hykleri, misundelse eller bagtalelse!

Derfor er det så vigtigt, at vi - som lemmer på hans legeme - ser vores indbyrdes afhængighed af hinanden og ikke mindst af Hovedet. Her er ikke plads til at være eksklusiv - for hvad er et lem værd, uden de andre lemmer? Hvad nytter det at være ét ben på legemet, hvis ikke det, sammen med de andre lemmer, underlægger sig Hovedet, som skal synkronisere legemet?? Kan det føre os til målet?

Nej, hvor ofte går vi ikke vores egne veje og fremmer kun vores egen tjeneste? Og er det ikke grunden til, at Kristi Kirke har så svage livsbetingelser i dag?! I stedet for at være ”lys og salt” er vi blevet et hovedløst legeme, med lemmerne spredt rundt omkring. Men er det vejen frem? Nej, uden et færdigbygget og solidt bygningsværk står vi sårbare overfor alt det, der vil stjæle vores dyrebare tro!

Mon vores Himmelske Majestæt vil sponsorere et folk, som ikke tager deres opgave alvorligt? Mon Jesus vil satse på dem, der ikke vil indgå i hans menighed, og som nægter at opøve sig i målrettet disciplin - hvor man i fællesskab arbejder sig frem imod det guddommelige mål? Nej, vel!

Synes du ikke, det er en fantastisk tanke, at vi har lov til at kalde os for "Kristi Legeme"? Og hvilke fantastiske løfter der er forbundet med dette... for kun Kristi Legeme ...

... kan rumme Kristi fylde (Ef 4,13)

Er det ikke, hvad du ønsker dig, Kristen? Længes du ikke efter en stærk menighed, som kan rumme Kristi fylde?! Ingen tvivl om, at menigheden er Guds kraftstation i denne verden - men det kræver en ægte indvielse og en kraftfuld indsats fra vores side, hvis vi skal nå målet! Kom derfor ind i kampen, Kristen, og stil dig til rådighed med alle dine talenter! Lad os stræbe efter at gøre fremskridt, så vi kan vokse op til mands modenhed! (1 Kor 9,24-27; 2 Tim 2,3-7).

Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kirsti fylde (Ef 4,11-13).

Dagens citat:

Menighedens formål er at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem … til at være et fuldvoksent menneske! (Ef 4,12-13). At være uden forbindelse med den lokale menighed er derfor en farlig måde at leve på. Disse "ensomme vandringsmænd" går ikke kun glip af de velsignelser, der findes i Kristi legeme - men disse ensomme får befinder sig langt væk fra flokkens sikkerhed og hyrdens opmærksomme pleje, og de er derfor sårbare over for rovdyr af enhver slags. Bibelsk set, bør vi kristne være medlemmer af en menighed. Dette medlemskab bør ikke kun være en underskrift på et stykke papir, men en afspejling af et levende engagement - ellers er det værdiløst.