Kristen, dette er en sørgelig sandhed!

Du er Herrens elskede… løskøbt med hans blod, kaldet i nåde, bevaret i Kristus Jesus, anerkendt af den Elskede, på vej til Himlen - og alligevel er du gået hen og blevet ”troløs mod Herren” - din bedste ven… utro mod Jesus, som du tilhører, og mod Den Hellige Ånd, som udruster dig med evigt liv! (1 Kor 10,1-13).

Hvor ofte har du ikke været troløs imod de løfter, som du gav... hvor ofte har du ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest? Husker du slet ikke den inderlige kærlighed, du havde i den første lykkelige tid - i dit åndelige livs begyndelse?

Hvor var du dog tæt forbundet med din Herre, dengang da du sagde:

Han skal aldrig beskylde mig for ligegyldighed! Mine fødder skal aldrig blive trætte af at vandre i hans tjeneste! Jeg vil aldrig tillade mit hjerte at gå efter nogen anden kærlighed end hans! I ham findes alt det, som giver mit liv mening, og derfor ønsker jeg kun at leve for ham og ofre alt for min Herres sag!

Men er det så blevet sådan? Nej… desværre! Hvis samvittigheden alene kunne tale, ville den sige: Du, der lovede så meget, men leverede så lidt... Bønnen, der ofte blev gået alt for let hen over… og som gik hen og blev alt for kortvarig og med tiden mistede sin inderlighed - hvis den da ikke blev helt forbigået! Her blev samfundet med Jesus næsten glemt - og du, som i tidernes morgen var en ægte bønnekæmper, der med dine påtrængende bønner stormede Himlen, mistede med tiden din inderlige begejstring!

I stedet for et himmelvendt sind har der været kødelige interesser... der har været en hang til verdslig forfængelighed og til uhellige tanker. I stedet for at tjene har du udvist ulydighed! I stedet for en brændende kærlighed til Jesus har du udvist lunkenhed! I stedet for langmodighed har du udvist pirrelighed, og i stedet for en ubetinget tro har du holdt kød for din arm! Som en korsets soldat har du udvist både fejhed, ulydighed og desertion på en skammelig måde! (Åb 3,14-22).

Du gik hen og blev ”troløs” - troløs imod Jesus!

Hvad vil du sige til dit forsvar? Nej, ord kan ikke gøre det alene! Lad i stedet din samvittighed fordømme synden, der så åbenlyst findes i dig, og bekend, at du var troløs imod Jesu sårmærker! Ja, hvor er det skamfuldt, at vi er utro mod ham, som elsker os så højt, at han gav sig selv hen for os. Han, som aldrig glemmer os, men som, den dag i dag, står foran den evige trone og går i forbøn for os (Heb 7,25-28).

Kristen, er det sådan fat med dig? I så fald må du straks gå til Jesus med denne bøn: Tilgiv mig Herre, og lad mig ikke forfalde til at synde igen! (Sal 51,1-14).

Dagens citat:

Hvad er den hyppigste årsag til, at mange kristne falder fra troen? Først og fremmest skyldes det en alt for afslappet holdning til de retningslinjer, der findes i Guds Ord - sammenholdt med forsømmelse af privat bøn! Mange skyder skylden på deres omstændigheder, men husk på, Kristen, at frafaldet altid starter i hjertet - og i lysten til at være noget i verdens øjne. Hold derfor dine tanker rene, Kristen, og husk på, at en hellig karakter altid vil gå tabt, når et højt ideal ofres på alteret af verdslighed og popularitet.​