Det må være et ”must” for enhver kristen at starte dagen med en Andagt. For hvordan skal vi overhovedet kunne klare dagen, der går os i møde, uden først at søge Gud og fylde os med hans ord. Vi ved ikke, hvad dagen kan bringe af både udfordringer, fristelser og prøvelser - så derfor er det af stor betydning, at vi iklæder os Åndens fulde rustning og forbliver i Guds fred, så vi kan stå imod alt, hvad der møder os, i løbet af dagen.
At forsømme dette kan let gå hen og blive åndeligt selvmord, med tanke på at vi ikke kun står overfor en fysisk verden, men også en åndelig verden, som er lige så virkelig. Dette var selv fortidens hellige klar over. Derfor synger salmisten David:
”Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp jeg sætter mit håb til dit ord”. (Sal 119,147)
Med disse ord ønsker vi dig en velsignet og sejrig dag - og må Herren styrke dig ved dagens ord!