Når vi får svar på bøn, vil det altid udløse en taknemmelig lovprisning til vor Gud! For sig mig, Kristen... har Herren ikke altid været nådig imod dig?! Har han ikke, gang på gang, åbnet sine ører og lyttet til dine inderlige bønner? Var han der ikke altid for dig, når du havde brug for ham?

Pris ham derfor, Kristen - pris ham, så længe du lever!Lad en lovsangsånd bryde frem! Bring netop ham ære, som i kærlighed til dig, giver dig næring og liv. At forblive tavs, når Gud udviser dig så stor barmhjertighed, ville være ondt imod så god en Herre! Når det sker, får vores utaknemmelighed let karakter af synd - ja, det er at optræde som de spedalske, der bad Jesus helbrede dem, og som råbte:

Jesus, Mester, forbarm dig over os! (Luk 17,13)

Men hvad var takken?! Kun én vendte tilbage - resten skænkede ham ikke en tanke! Denne kærlige Person, der havde forbarmet sig og helbredt dem - fra top til tå - fik aldrig den tak, han fortjente. Hvilken skuffelse det må have været for Jesus!

At forsømme lovsang er desuden at nægte sig selv en velsignelse. Lovprisning er - ligesom bøn - et fantastisk middel til at fremme væksten i dit åndelige liv. At prise Gud hjælper dig ikke kun til at fjerne dine byrder og drive onde tanker på flugt - det vækker samtidig dit håb for fremtiden og forøger din tro. Lovsang er derfor en gavnlig og forfriskende øvelse, som holder den troende brændende i Ånden, og giver os nyt mod for fremtidige opgaver, i tjeneste for Herren.

Frem for alt - syng i Ånden, Kristen! Fokuser på din Herre med hvert et ord, du synger. Stræb efter at behage ham mere end dig selv - eller nogen anden skabning. Lad ikke dit fokus være på, hvordan du, eller andre, synger - eller hvordan det lyder - men bring dit lovsangs-offer til Den Himmelske Majestæt! Så vil Herren tage imod dit sangoffer og belønne dig!

At velsigne Gud for den nåde, du har modtaget, bliver desuden også til gavn for andre! I Guds menighed vil vores lovprisning bringe nyt mod til de forknytte hjerter og give de kraftesløse knæ styrken tilbage! Det vil ske, når salen fyldes af glædesfyldte sange om udfrielse. Snart vil tvivl og frygt flygte, når vi formaner hinanden med salmer, hymner og åndelige sange. Her oplever de nedtrykte, hvilken styrke der findes i ægte lovprisning til Herren, midt i fællesskabet i Kristi Legeme! (Kol 3,12-17; Ef 5,18-20)

Satan - til gengæld - hader ægte lovprisning af Kristus, for så vil hans brændende pile, af modløshed, ikke længere være effektive mod os, når vi svarer tilbage med lovsang.

Ja, at lovprise Guds Navn er en af dine fornemmeste opgaver, Kristen - sammenholdt med bønnens tjeneste. De himmelske væsener har ikke brug for at bede - men de ophører aldrig med at lovsynge og prise Gud - både dag og nat! (Åb 4) En dag skal vi forene os med denne himmelske skare, og da skal vi prise vor himmelske Majestæt døgnet rundt. Her vil vi aldrig blive trætte... og Gud vil tørre hver en tåre af vores kind, alt imens vi - med vajende palmegrene i hænderne, og iført vores strålende hvide klæder - synger en ny sang, som bliver lagt i vores hjerter:

Værdigt er Lammet!(Åb 5,12)

Lad os derfor i denne morgen tilslutte os den himmelske skare, foran Guds trone og sende lov og pris op til vor Konge og Herre, som vi skylder alt!

Dagens citat:

Kristen, sig ikke: ”Det er hyklerisk at lovprise Gud med min tunge, når jeg ingen taknemmelighed føler i mit hjerte". For godt nok findes der en hyklerisk form for taksigelse - hvis hensigt er at dække over sin utaknemmelighed og at vinde menneskers anerkendelse. Men dit mål er at løsne din tunge med ord af taknemmelighed, så Gud, i sin nåde, må fylde dine ord med en følelse af ægte taknemmelighed! Du søger langtfra menneskers ros - du søger Guds barmhjertighed. Du skjuler ikke en hårdhed af utaknemmelighed, men håber på Åndens indgriben. For det er en åndelig sandhed, at et offer af taksigelse med munden - altid vil vække taknemmelighed i hjertet!

​