Til opmuntring for jer, som går i forbøn for andre, er det godt at huske på, at kærlige og uselviske bønner altid glæder Guds hjerte - fordi de viser, at vi ejer Kristi sindelag. Også Jesus - vores store Ypperstepræst - har, i kærlighed til os, lagt mange bønner i de himmelske guldskåle - og i disse skåle findes ikke ét eneste gram, som kun drejer sig om ham selv (Åb 5,8; 8,2-4; Heb 7,23-27). Derfor er hans forbøn af en sådan karakter, at den altid vil blive hørt og accepteret af Gud Fader.

Så jo mere dine bønner ligner hans, des mere vil de bevæge din himmelske Faders hjerte. Et sådant offer viser nemlig, at du er vokset i Ånden - og har udviklet en ægte tro på:

... at han er til og lønner dem, som søger ham (Heb 11,6)

Dernæst viser det, at din kærlighed til din næste er vokset i format. Og da uselvisk forbøn for andre altid har magt til at bevæge Guds faderhjerte, har den ofte frembragt mirakuløse bønnesvar! Skriften vidner gentagne gange om bønnens fantastiske magt! (ApG 12,1-11).

Min Kære… glem ikke, at du har et kraftigt magtmiddel i din hånd! Brug det, og gør det kontinuerligt… brug det i tro, og du skal i sandhed være en velgører for andre. Her får du Kongens fulde opmærksomhed… her bliver du, på en særlig måde, begunstiget og får lov at træde nær hans trone - og når Kongen ser dig, vil han sige til dig:

... bed om, hvad I vil, og I skal få det (Joh 15,7)

Her må du ikke kun gå efter dine egne begæringer - men også bede for dem, som trænger mere til hans hjælp, end du selv gør. Fortæl ham om de mange lidende lemmer, der findes på hans legeme!

Måske er du ny i troen, og du er endnu ikke - i større stil - blevet en forbeder for andre? I så fald vil din kraft være lige så lille som et sennepsfrø. Fordi du først lige selv er sluppet fri af denne verdens kviksand, kender du endnu ikke til bønnens mægtige magt. Men så snart du begynder at ane bare lidt af denne magt, vil du, inden længe, bringe en mægtig ladning af andres behov med dig - og lægge dem frem for Guds ansigt.

Og hvilken fantastisk tanke, at der, i Guds rige, i det himmelske, findes røgelseskar af guld, som er placeret på guldalteret foran Guds trone - og at de er fyldt med de helliges bønner. Her opsamler Gud alle de bønner, du har bedt i årenes løb... hvor du har grædt og tryglet om hans mægtige indgriben.

En dag vil disse guldskåle være så fyldte, at de som røgelse vil stige op for Guds ansigt og minde ham om alle de søvnløse nætter med bøn, der gik forud – og det vil få ham til at gribe ind! (Åb 5,8; 8,3-4). Ja, Herren vil aldrig bebrejde dig, at du ofte græder for hans ansigt - for hvordan kan du lade være, når ingen af de fortabte græder for sig selv - selvom deres udødelige sjæle befinder sig på randen til fortabelsen!

Så hold ud Kristen… svaret er lige inden for rækkevidde!

Snart vil din forbøn åbne Himlens sluser, hvor du vil opleve fantastiske bønnesvar - i form af udfrielse og velsignelser! Vores Gud er den store mirakelmager... han er uovertruffen... ingen kan sammenlignes med ham, der - som Skaberen af alle ting - udvirker vidunderlige mirakler. Ja, det er som barnemad for ham at gøre det umulige muligt!

Husk samtidig på, at de velsignelser, som de trængende modtog, ville de aldrig have fået, hvis ikke det havde været for dig og dine kærlige og uselviske handlinger. Forvent dig derfor store velsignelser i kølvandet på dine inderlige bønner!

Dagens Citat:

Jeg er overbevist om, at bøn er den største magt i hele universet, og at den ejer langt mere omsiggribende kraft end selv elektricitet og tyngdekraft - eller andre former for naturkræfter, som vi mennesker ikke til fulde forstår! Men desværre skyldes frafald fra troen - i ni ud af ti tilfælde - forsømmelse af personlig bøn. Men hvorfor dog forsømme en så guddommelig gave? Ved du ikke, at ægte forbøn er et offer, vi bringer til Gud? Her er Jesus vores store forbillede og mirakelmager - som udførte mirakler helt uden de store anstrengelser. Om ham står der skrevet: "Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt" (Heb 5,7).

​​