Mange bruger størstedelen af deres liv på at måle sig med andre - det gælder både materielt, åndeligt og fysisk. Det sker ofte ved selvpromovering på de sociale medier, hvor vi angler efter anerkendelse og opmærksomhed og får andre til at følge os på vores succesfulde vandring, her i livet! Her er hele vores følelsesregister involveret i vores forsøg på at fastholde fanskaren, hvor dagens høst af likes er afgørende for, om det har været en god dag eller ej.

Men når Bibelen taler om at gå efter sejrskransen... og om at træne sig op som en idrætsmand - taler den på ingen måde om almindelig menneskelig formåen, hvor det gælder om at udstille egne bedrifter, med det formål at høste andres beundring og fremstå som noget ekstraordinært og særligt - her i livet. Nej, her taler Guds Ord om at gå efter den ægte sejrskrans - som er selve livets mening og evige bestemmelse.

At leve et liv i følelsernes vold... at tage del i dette rotteræs - som handler om at modtage menneskeligt bifald og yndest - er desuden et bedrag. Her lader mange sig besnære og tror på løgnen - og inden længe begynder man at sammenligne sig:

”Ej hvor fedt... denne person må da helt sikkert leve et fantastisk liv… bare det var mig!

Men fakta er, at uanset hvilken selvskabt lykke du kan fremmane for øjnene af andre, og uanset hvor meget du halser efter at opnå samme popularitet, så er Gud fuldkommen ligeglad. Han er slet ikke interesseret i, hvordan du fremstår i andres øjne - kun hvordan du fremstår i hans øjne. Han interesserer sig heller ikke for, hvor mange mennesker du kender… eller hvor mange likes du kan skrabe sammen… eller hvor mange følgere du er i stand til at erhverve dig. Han er kun interesseret i én ting, og det er, hvorvidt du kender ham personligt og tjener ham - ellers kan det hænde, at du har levet hele dit liv forgæves.

Her hjælper det ikke en tøddel at kunne folde en ekstraordinær stor venneliste ud for øjnene af Gud - eller at kunne udvise en kronologisk oversigt over dine mange storslåede bedrifter. Han lader sig ikke imponere - slet ikke!

Hvis ikke du har bestræbt dig på at vinde hans gunst og har sat ham på førstepladsen hele vejen igennem - så har dit rotteræs, i sidste ende, kun været en ubetydelig affære. Han belønner dig heller ikke, bare fordi dine børn fik sig en eftertragtet uddannelse, eller fordi du brugte dit liv på at gøre godt imod andre. Han vægter, at du tilhører ham, og at du valgte den livsvej, som han havde i tankerne for dit liv.

For at kende den vej må du være villig til at give afkald på dine egne ambitioner. Her må du dø fra alt det, som engang herskede over åndslivet... alt det, som Guds Ord kalder for den kødelige vilje - såsom egoismen, begæret, selvretfærdigheden, oprøret, vreden, kulden, diskussionslysten, ligegyldigheden og selvmedlidenheden.

Det er først, når alt det gamle dør - dvs. når begæret og selvet mister sin kraft - at noget nyt kan spire frem. Først når du lægger alt andet til side, vil du opleve hans dybe omsorg og interesse i dit liv... først da vil du forstå, at alt det, der førhen var dit livs drivkraft, kun var en satanisk løgn - et fatamorgana... først da vil du finde ind i meningen med dit liv!

Derfor min Elskede: Bedrag ikke dig selv:

... for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid(1 Joh 2,16-17)

Dages citat:​

Inden i os findes et ego, som henter sin gift fra Satan... ja, fra selveste Helvede - og alligevel værdsætter og plejer vi det. Ja, hvor langt er vi ikke villige til at gå for at behage selvet og nære det - først og fremmest egenrådigheden, selvtilstrækkeligheden og selvophøjelsen - hvilket får os til at jage efter fremgang på andres bekostning. Men selviskhed er årsag til al synd - og er det modsatte af al hellighed! Ikke mindst er selviskhed i modstrid med Kristi sindelag... "For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange" (Mark 10,45).