Vi kristne bør slet ikke være i tvivl om, hvorvidt vi er forpligtede til at prise Gud eller ej! For det er Guds suveræne privilegie at modtage pris fra os - for hvis ikke han fortjener det, hvem fortjener det så? Ligeledes er den, der er løskøbt ved hans dyrebare blod, også skyldig at prise ham pga. hans ufortjente nåde imod os - samt de mange kærlighedsgaver, han jævnligt lader regne ned over os! (Ef 5,18-20; Kol 3,16-17).

Og selvom du ikke finder deciderede bestemmelser i Guds Ord, der dikterer dig til at lovprise ham dagligt - ligesom du heller ikke er dikteret, hvornår på dagen du bør gøre det, eller hvordan det skal gøres - så mærker du alligevel i dit hjerte, at du bør gøre det. At Herren byder dig at gøre det, er lige så åbenlyst for en kristen som den Lov, der blev skrevet på stentavler og givet os på toppen af Sinaj bjerg! (Sal 89,16-17; 1 Krøn 29,10-14).

Så jo… det er absolut en kristen pligt at prise Gud. Ja, det bør føles som et særligt privilegium at bringe pris og ære til netop ham, som vi elsker - og at gøre det af hjertet!

Men hvad nu, hvis jeg føler mig nedtrykt - spørger du måske?! Svaret er, at så skylder du stadig Gud at prise ham! Tro ikke, at du er fritaget for din forpligtelse - for du er bundet af hans kærlighedsbånd og må derfor velsigne hans hellige navn, så længe du lever! Ja, selv himlens fugle priser deres himmelske Skaber - for de lever i kraft af hans forsørgelse! Det samme må også du gøre! Ja, du blev selv velsignet, med det formål at kunne velsigne ham tilbage - for som der står skrevet:

Det folk, jeg skabte mig, skal forkynde min pris (Es 43,21)

Hvis ikke du priser Herren - uanset dine undskyldninger - bliver du aldrig i stand til at frembære Åndens frugt - som Gud forventer af dig. Så lad ikke din harpe blive hængende i grædepilen ét minut længere! Tag den straks ned fra grenen! Syng og spil af hjertet, til ære for din himmelske Far! Og når du befinder dig i Guds nærvær, så vær dig selv - samtidig med at du sætter dig selv til side. At glemme sig selv og lade Herren være dit midtpunkt er af stor betydning. Vi kan ikke både gøre et stort nummer ud af os selv - samtidig med at vi påstår, at vi priser Herren!

Og hvis du er en lovsangsleder - hvad er så den største udfordring, du står over for? Du tror måske, det er at beslutte, hvilke sange du skal synge... eller hvordan du kommer ud af det med din leder... eller hvilken feedback du får fra Menigheden - eller hvordan du skal lede lovsangsgruppen? Hertil kan jeg kun sige nej! Din største udfordring er, hvad du selv bringer med dig op på platformen, hver eneste gang du er i tjeneste - og det er dit hjerte!

Hvis Menigheden siger: Hvilken fantastisk lovsangsleder, når de forlader lovsangen - er der noget galt! Lad os i stedet længes efter at høre dem sige: Hvilken fantastisk Gud, og hvilket privilegium det er at møde ham under denne lovsang! For da ved vi, at han har fundet behag i vores tilbedelse, fordi han var centrum for vores lovsang!

Men lad ikke din lovsang stoppe her! Fyld hver dag med lovprisning, hvor du lader dine takkesange lyde allerede ved solopgang - og afslut dagen med lovsang. Ja, omspænd hele jorden med Herrens pris, du Hellige! Fyld atmosfæren med åndelige sange, og Gud selv vil høre det fra sin Himmel og tage imod din hyldest med glæde! (Åb 5,9-14). Dette vil skabe en dyb taknemmelighed i dit indre, hvor du oplever, hvordan Gud sætter din sjæl i frihed og åbner op for de glædesstrømme, der kommer til dig fra hans trone - til stor velsignelse for dig selv!

Vi vil prise dette navn, og vi gi’r

al vor lovsang og vor hyldest til evig tid!

Vi vil prise dette navn med vor sang

Som en tak for vore hjerter

gi’r vi lov og pris til Jesu navn!

Dagens citat:​

Hvis du vil opleve din samhørighed og identitet i Herren - og hvis du vil se hans storhed - så træd ud af din selvoptagethed! Husk på, at hvis du talte mere om Herren og priste ham - ville du have mindre tid til at tale om dig selv. Træd i stedet ud på de dybe farvande, hvor du er i stand til at prise ham for alting. For når du takker Gud for hans barmhjertighed - bliver den større... når du takker ham for de prøvelser, du går igennem - får de hurtigere en ende! Ja, lovprisning er livets honning! Derfor er du - som en Herrens tjener - sat til at synge hans pris, lige indtil denne verden forgår - indtil du, for altid, skal tilbede ham i den kommende verden!