Der findes mange paradokser i det kristne liv - og her har vi et af dem: Den kristne sov, men var alligevel vågen. Dette fænomen forstår vi kun, hvis vi rent åndeligt, har befundet os i denne tilstand. Der findes nemlig to ting, som kan betegne en sådan tilstand: Den ene er: En sørgelig træthed og afmatning - og den anden er: En tilstand af håb og tro.

”Jeg sov” … ja, det gør vi ofte, når der findes synd i vores liv. Her bliver vi kristne både slappe og eftergivende, hvad angår vores lydighed imod Jesus - og vi mister derfor den glæde, vi havde i begyndelsen. Ja, vi kan ligefrem gå hen og falde fra, hvilket er skammeligt for den, som har fået del i Guds livgivende Ånd. De tåbelige brudejomfruer døsede også hen. Og da Jesus fandt dem sovende - uden olie på lampen - fik det store konsekvenser for dem! (Matt. 25,1-13). Kristen, lad derfor denne advarsel være dig en påmindelse om, at det nu er på høje tid, at du ryster den åndelige sløvhed af dig!

Mange kristne falder desværre i søvn på skødet af materiel og verdslig sikkerhed - hvilket ikke kun er en farlig tilstand - nej, det er samtidig det rene vanvid - især med tanke på evigheden, som efterhånden er inde for rækkevidde, og med tanke på en fortabt verden, som har så hårdt brug for at kende Guds frelsesplan. Her siger Jesus:

Mens folkene SOV, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej (Matt 13,25)

- hvilket er en alvorlig advarsel til dig og mig, Kristen!!

Desværre ser vi ikke altid straks konsekvenserne, men Skriften fortæller os, at da ukrudtet voksede til, opstod der et alvorligt problem, for rajgræsset kunne ikke bare fjernes igen, uden at volde skade på hveden. Dette problem kunne vi have undgået, hvis vi havde holdt os åndeligt vågne og passet vores tjeneste! Vi ved, at vi har en fjende - Satan, der, som en brølende løve, går omkring og søger, hvem han kan opsluge (1 Pet 5,8). Det er en alvorlig sag at lade ham gå på rov i Guds menighed - alt imens vi selv sover! (Ef 5,8-20; ApG 20,18-38).

Alligevel er det en kendsgerning, at ingen af os er så vågne, som vi burde være. Et par tordenskrald en gang imellem ville kun gøre os godt. Og her kan det hænde, at Gud bliver nødt til at sende sine tordenskrald i form af prøvelser eller forfølgelser - medmindre vi begynder at vågne op… Det kan også ske gennem smertelige personlige tab eller andre former for skibbrud.

Lad os derfor vende os bort fra vores leje af fysisk komfort og vokse i åndeligt format - så vi med flammende fakler kan gå vores brudgom i møde! (Matt 25,1-13).

”Mit hjerte var vågent” … hvilket skaber håb om vækkelse i mit åndelige liv. Selvom livet er ved at kvæles, er det dog ikke helt udslukt. Når vi, med et fornyet hjerte, står i kampen og bekæmper vores naturlige ligegyldighed og dovenskab, så lad os samtidig takke Gud - fordi han giver os kraft til at bevare den sidste rest af liv, der endnu er tilbage i dette dødens legeme. Lad os indvie os på ny og takke ham, fordi han endnu ikke har opgivet os - og fordi hans Ånd stadig arbejder i os og bringer os ud af vores dødelige tilstand! For et vågent hjerte er i realiteten Jesus selv, som står ved vores hjertes dør og hvisker: Luk op for mig. Her vil enhver, som ejer bare den mindste smule gudsfrygt rejse sig og gå ud og lukke ham ind!

Dagens citat:

Hvert øjeblik i dit liv udøver du en enorm indflydelse på de mennesker, der findes omkring dig... som omhandler deres ve og vel - hvad gælder evigheden. Vil du gøre brug af denne indflydelse, Kristen - eller sover du, velvidende, hvor stor din indflydelse er? Det bør være sådan, at du er ligeglad med, hvor du går, eller hvad du må udholde, så længe du kan frelse sjæle. Når du sover, burde du drømme om dem! Når du vågner, må de være det første, du tænker på... for intet kan erstatte fraværet af en dyb lidenskabelig sympatisk kærlighed til menneskesjæle.