Ja, Herre… jeg var engang en fremmed for dig! Men nu er hele min naturlige følelse af fremmedgørelse - i forhold til dig - fjernet, helt og aldeles! Derfor vandrer jeg nu i et velsignet fællesskab med dig, i en syndig verden - ja, jeg er som en pilgrim i et fremmed land. Også du, Jesus, var engang fremmed i denne verden! Du kom til den verden, du selv havde skabt, men vi forkastede dig og slog dig ihjel.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham (Joh 1,9-11)

Ja, mennesker glemmer dig, Herre! De både håner dig og skaber nye og fremmede love og skikke, og de har ikke længere dine hellige bud og bestemmelser for øje - nej, de kender dig slet ikke! Du kom,som en himmelsk gæst, og besøgte din skabning - men verden genkendte dig ikke. Ja, du kom til dit eget, Jesus... men dine egne tog ikke imod dig!

Aldrig var en fugl så fremmed som Guds egen elskede Søn, da han befandt sig iblandt sine egne landsmænd. Det kan derfor ikke undre nogen, at også jeg - som nu lever i Jesu efterfølgelse - er blevet som en ukendt og fremmed! (2 Kor 5,1-10).

Men Herre, jeg har intet ønske om at slå mig ned som fast indbygger i en verden, hvor du blev foragtet og udstødt! Dine gennemborede hænder har, for altid, kappet det bånd, som engang bandt min sjæl til det jordiske - hvor jeg nu føler mig som en fremmed.

Når jeg taler, synes det sprog, jeg taler at være som et fremmed tungemål for dem, jeg befinder mig iblandt. I deres øjne virker min levemåde besynderlig og mine handlinger mærkværdige (Heb 11,13-16; Sal 1).

Men netop heri findes glæden og sødmen i min skæbne... for når jeg er en fremmed - ja, så er jeg det sammen med dig, kære Jesus… du er den, jeg lider sammen med… for du, Herre, er nu blevet min rejseledsager! Hvilken glæde det er at vandre sammen med dig, i et så velsignet samfund! Mit hjerte brænder i mig, når du taler med mig på min livsvandring! (Luk 24,13-35).

Og selvom jeg skulle være kaldet til at befinde mig hernede, gennem en længere årrække, hvor jeg indimellem kan føle mig hjemløs - så føler jeg mig langt mere velsignet end dem, der har slået sig ned i deres jordiske boliger og tror sig i sikkerhed i denne verden (Heb 11,8-10). For den vej jeg vandrer på, er troens vej, som skal føre mig sikkert hjem til Den Himmelske by - og den brønd, jeg drikker af, er Jesus selv:

... for her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme (Heb 13,14)

Dagens citat:

Hvor er det sørgeligt, at de fleste verdslige mennesker er parate til at underlægge sig den offentlige mening, i en sådan grad at de ikke længere tør handle i overensstemmelse med deres samvittighed - fordi de er bange for, hvad andre mennesker skal tænke og mene - og det gælder desværre også mange kristne. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er menneskefrygt, i bund og grund, at vi sætter skabningen på Skaberens plads. Den mest effektive kur mod menneskefrygt er derfor gudsfrygt. Her må Gud være større for os end mennesker!