Sådan sagde Guds Lov: Den, der forvoldte skade, måtte erstatte dét, der gik tabt og måtte bøde for sine onde handlinger!

Men sig mig, Kristen: Hvordan bliver vi i stand til at stoppe den ondskabsfulde sladder, vi satte i omløb, og som nu breder sig med ildens hast? Bliver vi nogensinde i stand til at gøre det godt igen, som vi gjorde - da vi kastede kul på ondskabens bål, med vores undergravende tale om andre?! Her forførte vi andre til at gøre det samme!... ja, vi bragte dem til fald og satte menneskesjæle i brand med en ild, der kommer fra Helvede selv!

Denne form for ondskab kan være svær at gøre god igen, fordi man, som regel, ikke er i stand til at rette op på skaden. Hvis en sådan handling nogensinde finder tilgivelse, sker det med stor bedrøvelse i det hjerte, der lå bag! Og hvilken sorg at vide, at den skade der blev forvoldt, aldrig kan gøres god igen! Her kan vores dårlige eksempel have antændt en så ødelæggende brand, at den er umulig at slukke, hvor de der blev bagtalt, for altid, må leve med en løgn, der blev spredt vidt omkring! (2 Mos 23,1-9).

At sætte andres korn i brand er slemt nok! Men det er langt værre at ødelægge en sjæl! Her bør vi ransage os selv, af et ærligt hjerte! Har vi nogensinde begået en så undergravende handling? Lad os ransage os selv, hver eneste dag, så vi ikke favner denne form for ondskab… en ondskab, som kan forhindre Guds værk og bringe ødelæggelsens ild ind i vores menighed... i vores familie - eller iblandt vores venner og medmennesker, i det hele taget.

Bitter strid er en frygtelig ting - især når den bryder ud i den kristne menighed. Og der hvor mennesker frelses og nyomvendte kommer til menigheden - og hvor Guds navn bliver herliggjort - vil der ofte, i kølvandet på en vækkelse, komme stridigheder, hvor der let opstår jalousi og misundelse i vor midte. En sådan strid er ofte med til at gøre Djævelens beskidte arbejde og skabe en effektiv ødelæggelse overalt.

En ild kan, på få dage, få os til at miste alt det vi har arbejdet for i årevis! For netop dér, hvor vi høster ind - som en belønning for menighedens hårde arbejde - vil fjendens ild altid forsøge at komme ind og efterlade Guds menighed i røg og tæt mørke... men ve dem, ved hvem forargelsen kommer!!

Kære brødre og søstre… må det aldrig komme så vidt iblandt os, at vi antænder en ødelæggende ild af sladder! Husk på, at vi aldrig kan bringe nogen form for erstatning for den skade, der er sket - og at vi, uden tvivl, selv blive det egentlige offer, den dag vi skal stå til ansvar for vores udåd. Den, der kaster brænde på et bål, som andre har tændt - og som arbejder med på sidelinjen med at udsende sladderen, så tingene eskalerer, fortjener streng irettesættelse! Men den, der antændte ilden, har den største skyld og fortjener den største straf! (Jak 3,2-18).

Men læg mærke til, hvor uoverensstemmelsens ild altid starter! Den opstår altid først blandt "tornene og tidslerne" iblandt os… Dernæst bliver den næret iblandt hyklere og usle mennesker i menigheden - personer, som kun er kristne af navn og ikke af gavn. Snart spredes ilden og fænger iblandt de retfærdige, båret frem af Helvedes vinde. Herefter kan ingen føle sig i sikkerhed - eller vide, hvad det ender op med.…

Å, Jesus … du som bringer fred og gør os til ægte fredsskabere: Lad os aldrig bistå sladderagtige mennesker eller tilskynde til strid… heller ikke ubevidst! Hjælp os til ikke at gøre os delagtige i denne form for ondskab, så vi bliver skyldige i at skabe bare den mindste form for splittelse og sladder iblandt dit folk! (Ef 4,29-32)

Dagens citat: ​

Vær en søster og en broder som altid - i kærlighed - dækker over en mangfoldighed af synder. Lyt derfor aldrig ved dørene, for denne fremgangsmåde indeholder ikke kun en fare for dig selv, men du begår samtidig en synd, når du invaderer din næstes privatliv og lægger alt det åbnet, som burde være dækket af din kærlighed! Men ser du din broder eller søster begå en synd, som ikke er til døden, så bed for ham - og Gud vil give ham liv. På denne måde bevarer du kærligheden - for sådan er kærlighedens væsen.

​