Logo

MENIGHEDEN LYS & SALT

Logo

MENIGHEDEN LYS & SALT

Dagens Andagt - 13. juni

”… du skal finde din frugt hos mig” (Hos 14,9)

Helligåndens gaver er fascinerende og spændende - og betyder derfor ofte stor anerkendelse fra vores medmennesker. Af den grund får Åndens gaver langt større opmærksomhed i vores Menigheder end Åndens frugt. Åndens frugt synes at være dømt til et liv i ubemærkethed, skjult i skyggen af de mere foretrukne gaver. Og dog er Åndens frugt et ægte bevis på, at vi gør fremskridt i helliggørelse. Selvfølgelig glæder det Gud at se os udøve de gaver, som Helligånden har skænket os. Men ingen tvivl om, at vi glæder Guds faderhjerte i langt højere grad, når han ser sine børn vokse i Åndens frugt.

Men fordi al vores frugtbarhed kommer fra Gud - kan vi kun gøre fremskridt i hellighed i vores fællesskabmed ham. Ligesom frugten på grenen altid kan spores tilbage til roden - kan også Åndens frugt spores tilbage til vor himmelske Far, som opretholder vores åndelige liv! Hvis du afbryder denne forbindelse, vil grenen snart dø ud, og frugten vil udeblive. Derfor er det nødvendigt, at vi bevarer vores tætte forbindelse med Jesus - for han siger:

- for skilt fra mig kan I slet intet gøre (Joh 15,5; Joh 15,1-16)

Kære Kristen, værdsæt derfor din dyrebare forbindelse med Kristus. Kun hos ham findes kilden til den frugtbarhed, du længes efter! Ja, i samme øjeblik dit hjerte tømmes for stolthed, egoisme og begær - og alt, hvad der er i strid med Guds lov - vil Helligånden fylde hver en afkrog af vores hjerter. Men hvis stolthed, ambitioner og verdslighed styrer, er der ikke plads til Guds Ånd. Vi må derfor lade os tømme, førend vi kan fyldes helt op.

Og eftersom vor himmelske Far, alene, er ophavsmanden til de åndelige nådegaver, må vi også give ham ære for det værk, han udvirker i os. Som en gartner fjerner han alle de vildskud, vi udvikler i vores karakter, og udtynder vinklaserne - og tvinger os til at bære frugt - og det gør han i form af prøvelser, Kristen!

Her siger Jesus om sig selv:

Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt (Joh 15,1-2)

- hvis ikke... vil grenen dø ud! Forsøg derfor ikke at leve i egen kraft, Kristen! Glæd dig hellere over, at du har barnekår hos din himmelske Far!! (Matt 3,7-10). Læn dig op ad ham i alle ting... lad ham sørge for dig, med sin livgivende kraft - hvor han dagligt beriger dig ved sit ord og sin daglige trøst og styrke… og med alt andet du behøver!

Dagens citat:

At være fyldt med Ånden er at være kontrolleret af Ånden... med både legeme, intellekt, følelser og vilje! Alt må stå til rådighed for Gud, hvis du vil tjene hans formål! Det er nyttesløst, at du forsøger at være en sjælvinder, hvis ikke du bærer frugt i dit eget liv! For hvordan kan du tjene Herren med dine læber - hvis ikke du tjener ham med dit liv? Hvordan kan du forkynde hans Evangelium med din tunge - hvis du, med hænder, fødder og hjerte prædiker Djævelens evangelium? Det kan let gå hen og blive konsekvensen, hvis ikke du gør op med din uhellige levevis!