I dagens ord ser vi, hvor velsignet et forhold vi har med vores elskede Herre... for han, der sørger for sit eget elskede folk, bærer nemlig to vægtskåle. På den ene vægtskål lægger han dine mange prøvelser - og på den anden lægger han sin opmuntrende og kærlige trøst. Disse to vægtskåle holdes i balance - hvilket sker på flg. måde:

Når vægtskålen med prøvelser er næsten tom, vil vægtskålen med trøst være tilsvarende tom.

Og når vægtskålen med prøvelser synes i overvægt - vil vægtskålen med trøst være lige så fyldt.

Du prøvede Kristen... er det ikke en velsignelse at vide, at når du føler dig allermest nede, vil han løfte dig allermest op?!

Men hvor kommer denne trøst fra?:

Det sker ved den trøst, der kommer fra Ånden (1 Pet 4,12-14)

Det skyldes, at de prøvelser, der hører Guds rige til - og som er en nødvendighed i din kristne opdragelse - altid skaber større plads for Guds trøst, hvis du altså går til Herren med dine problemer! Gennem disse erfaringer skaber Gud heltemodige og store hjerter i os (Heb 12). Men vi må forstå, at ingen af de prøvelser, han sender, er i stand til at ødelægge os eller at efterlade os kraftesløse og uden trøst - nej, ingen... for som apostlen Paulus så rammende udtrykker det:

... når jeg er magtesløs, så er jeg stærk (2 Kor 12,9-10)

Da Gud kom ind i dit hjerte, fandt han det fyldt med denne verdens skrammel - men snart begyndte han at nedbryde alt det, som du lænede dig op ad og skabte dermed grobund for, at du kunne bære frugt. Endvidere bringer vores prøvelser altid den fordel med sig, at de bærer os nærmere vores Himmelske Far. For når vi intet mangler og vores forrådskammer er fyldt, glemmer vi hurtigt Gud og mener, at vi sagtens kan fungere uden ham… For når pengepungen bugner - og når bordets og verdens glæder tager over - prøver vi ofte at leve uden så megen bøn.

Men her bedrager vi os selv! For i det øjeblik vores sikkerhed tages fra os, falder vores verden sammen - og da er det, at vi råber på Gud. Først når vores afguder er renset helt ud, bliver der, i vore hjerter, plads til Gud - og ham alene! (2 Kor 6,14-18; 7,1)

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre (Sal 130,1)

- synger Salmisten. Intet råb er mere effektivt, end når vi befinder os i mørket… ingen bøn er så inderlig som den, der kommer fra dybet af en sjæl, som står i prøvelser og kampe op til halsen. Denne form for bøn bringer os altid nærmere Gud, hvor vi fyldes med en glæde og trøst, som kun han kan skænke os!

Derfor... du, som står i prøvelser op til halsen - fortvivl ikke over de svære tider, for de bringer netop bud om tilsvarende store velsignelser fra din himmelske Far! Løft dig op over enhver følelse af håbløshed, og bed ham skænke dig den trøst, som kun han formår at give. For des mere vi ydmyger os, jo større trøst vil vi få!​ Snart vil du opleve en langt større lykkefølelse end ellers - fordi en nær forbindelse med Gud altid vil gøre os lykkeligere.

Dagens citat:

Lige fra først til sidst i Bibelen vil du opdage, at Gud er til! Altid er han nær - som en trofast og vedholdende Ven. Selvom du indimellem har afvist ham - eller har sat ham udenfor døren, er han vedblevet med at banke på. For Gud er kærlighed, og kærligheden er udholdende... kærligheden er tålmodig... og kærligheden tåler tidens tand (1 Kor 13). Når du derfor går gennem prøvelser, vil Guds trofaste kærlighed altid være den pude, du kan hvile dit hoved på! (Es 43,1-3).