Da Paulus måtte forsvare sig foran det jødiske råd, nærede han ingen frygt! Han lod sig heller ikke slå ud af de hårde vilkår, han befandt sig under… og hvorfor ikke? Fordi han havde en ren samvittighed! Han var i stand til at forsvare sin tro, fordi han altid stod i sandheden og, af, et rent hjerte, kunne gøre rede for sin tro. Derfor forventede han Guds hjælp ind i situationen og stod fast på dette løfte, som Jesus har skænket enhver, som står i en tilsvarende situation:

… når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer (Matt 10,19-20)

Paulus brugte derfor ikke anledningen til at tale dem efter munden - med henblik på snarest muligt at blive sat i frihed! Han gik heller ikke kompromisets vej, hvor han prøvede at møde dem på midten! Han gav ej heller andre ret i ting, som han dybest set var uenig i… Han tænkte i det hele taget slet ikke på sin egen sikkerhed eller sine egne særinteresser, men var tro imod Gud lige til det sidste.

Så da han rejste sig for at forsvare sig, lagde han ud med disse sigende ord:

Brødre, med den bedste samvittighed har jeg til den dag i dag levet mit liv for Gud (ApG 23,1)

Ja, Paulus havde en sådan vished i sit hjerte! Hans samvittighed var ren som nyfalden sne, fordi han livet igennem altid havde søgt renhed af hjertet, som gjorde, at han kunne lægge sig til hvile om aftenen, uden at samvittigheden anklagede ham eller holdt ham vågen af den grund. Men den, som synder imod sin samvittighed, vil altid krybe foran sin dommer - hvorimod den, der, ligesom Paulus, stræber efter at eje en ren samvittighed, kan gå Jesus i møde, med løftet pande, den dag han dukker op i skyen!

Ja, hvilken vidunderlig følelse, at kunne hvile i den overbevisning, at have alt på det rene med Gud! Hvilken fantastisk og inderlig nærhed, vi opnår med Faderen… hvilken fred, der hviler over os i den stille aftenstund og i den tidlige morgen!

Hvordan står det til med dig, Kristen? Her må jeg spørge dig: Ejer du en ren samvittighed…? Eller anklager din samvittighed dig og minder dig om ting, du burde få bragt i orden…? Taler Herren til dig, når din sjæl befinder sig på søvntærsklen, eller når du ligger vågen i midnatstimen? Vækker han din samvittighed i den stille morgen?

Hvis det er tilfældet, så udsæt det ikke et sekund længere… gå straks til ham, der - som den eneste - har magt til at rense dig fra al synd - og stræb, af hele dit hjerte, efter:

... at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker (ApG 24,16)

Lad altid dit motto være: Hellere bære enhver form for prøvelse, her i livet - end at være plaget af en skyldig og plettet samvittighed!

Dagens citat:

Det menneske, der ikke frygter Gud, er også i stand til, bevidst, at bryde hans love og bestemmelser - og at gøre det med en uberørt samvittighed. Den der, derimod, kender til den kærlighed, som Gud i sin nåde har skænket os, kan ikke bære, at der findes nogen som helst ondskab i ham, der kan bedrøve Ånden og bringe vanære til Kristi navn. En meget lille synd - set med verdens øjne, er derfor en meget stor synd for en sand genfødt kristen. Ja, en dårlig samvittighed er den rene tortur og et Helvede for en genfødt sjæl.

​