Dagens ord er en profetisk tilkendegivelse og beskrivelse af Jesu offerdød, og hvordan han måtte lide. Og som det gik vores Mester, sådan vil det også gå os, for også vi kan være hårdt angrebet udefra. Ploven har pløjet vor ryg - hvor pisken har ramt igen og igen… og det er sket med Guds tilladelse! Og hvorfor? Hvad er årsagen til al denne forfølgelse? Her findes to årsager: Først og fremmest det had, som kommer fra Slangen - Djævelen - og fra hans allierede. Dernæst skyldes det Guds ufattelige kærlighed til sit folk, som er ud over alle grænser.

Men hvorfor tillader Gud dette? Er det virkelig nødvendigt? Og svaret er: ja, det er det… og her er det godt at vide, at han gør det for vores skyld - for at bevare os i troen!

Bevare os i troen? - siger du spørgende. Ja - det er en prøvet sandhed, at Guds menighed ofte bliver bevaret på en særlig måde under forfølgelse, for aldrig har den stået mere ren, hellig og sand - fordi forfølgelse får os til at leve nær Gud! Det er samtidig en kendt sandhed, at vi ofte hører op med at vokse i de åndelige ting, i tider hvor vi har det for let! Ligesom David faldt ved ikke at stå i kampen sammen med sit folk, og i stedet holdt sig en hviledag (2 Sam 11,1) - sådan falder vi desværre også, når vi ikke længere står i kampen.

Der findes en sand beretning om en ung mand, der måtte stjæle sig tid til at komme til menighedens bønnemøder, og hvor han af hjertet bad, med så stor ærlighed og inderlighed, at han ofte brast i gråd - for han havde det ikke godt derhjemme, med en bitter far, som ikke tolererede hans tro. Men en dag gik faderen hen og døde, hvorefter sønnen arvede alle hans ejendele. Da det skete, så man ham aldrig igen. Hans kærlighed til Gud gik hen og blev kold, da han ikke længere blev forfulgt.

Og sådan er det desværre også med os … og årsagen er, at medgang og et problemfrit liv ikke egner sig for en ægte soldat af Kristi kors! Det er langt bedre at stå i kampen hver eneste dag, minut for minut, og vinde ære, med Jesus ved vor side. Vi frygter ofte for prøvelser - men forstår ikke, at vi kun lever fuldt ud for Kristus, når vi står på barrikaderne og deltager i kampen. Det er hårdt - men det er samtidig stærkt og velsignet!

Men i stedet for at træde ud i tro, ser vi ofte på omstændighederne og lader vores følelser styre os.

I Foxe's bog om de kristne martyrer, findes en beretning om en stakkels kristen kvinde, som blev dømt til døden pga. af sin tro. Hun var højgravid og måtte føde sit barn i fængslet. Da hun jamrede under fødselsveerne, hånede fangevogterne hende og sagde:

”Hvis ikke du kan klare en så naturlig ting, som at føde et barn... hvordan kan du så klare at blive brændt på bålet?” Og hertil svarede kvinden: ”Det jeg lider nu føles bittert, fordi jeg lider pga. syndefaldet ... men når jeg lider for Kristi skyld, vil det føles sødt!” (1 Mos 3,16).

Hvor er det dog sandt! For det er en prøvet sandhed, at når Herren er ved vores side, hjælper han os på en helt vidunderlig måde! Samtidig får vi indblik i, hvor svag vores tro i virkeligheden er, og hvor hurtigt vantroen kryber ind. Her ser vi, hvad vi er lavet af, og hvor lidt der skal til, førend vi ryster og bæver - når vi i stedet burde være stærke. Og når Herren så endelig griber ind - bliver vi ofte utrolig flove over, at vi ikke udviste større tillid til ham og stod stærkere i kampen, den tid den varede.

Men vi lærer, med tiden, at træde ind i kampen med oprejst pande og at vende sejrrige tilbage - og her ser vi atter engang Guds Ords sandhed, som holder os oppe og bærer os igennem alting, for som dagens ord siger:

De angreb mig hårdt fra min ungdom… MEN DE OVERVANDT MIG IKKE!!

Kristen, lad os derfor træde ud i kampen - på Guds Ord - og med en fast overbevisning om, at vi vil vinde sejr!

Dagens citat: ​

Kristen... ingen tvivl om, at du står overfor et valg - enten at frygte mennesker eller at frygte Gud! Vejen, der fører til frygt for mennesker, kommer ofte til udtryk i et forsøg på at "please" andre, for at de skal tænke godt om dig, da du er bange for at de skal latterliggøre dig. Ja, vi kristne er ofte mere bekymrede for at blive udstillet af andre (af frygt for mennesker), end vi frygter at handle syndigt (af frygt for Herren). Men hvis ikke denne menneskefrygt bliver bekæmpet med gudsfrygt, kan konsekvenserne gå hen og blive ødelæggende. Men når Gud først får sin retmæssige plads i dit liv, vil disse gamle bånd brydes!