Ethvert familiemedlem har sine forpligtelser - også i Guds familie! Så da Israels stammer, i fællesskab, havde erobret land ind til rubenitterne og gaditterne, skyldte disse to stammer at gøre gengæld. Her måtte de udvise samme form for broderkærlighed, som de selv var blevet udvist. Det skulle de gøre ved at hjælpe de øvrige stammer med at erobre deres land.

Også vi har modtaget meget fra fortidens store troshelte, som vi læser om i Skriften - og som gav os del i de erfaringer, de gik igennem. Hvis ikke vi, i samme grad, er med til at betale tilbage til Kristi menighed - er vi simpelthen ikke værdige til at indgå i deres rækker! (Heb 12,1-3; 11,32-40).

Her må vi forstå, at enhver kristen er forpligtet til at tjene Jesus! Og her kan vi lære meget af fortidens hellige, som viser os, hvor stor alvor de lagde ind i deres tjeneste - trods modstand udefra. For ikke at tale om de mange missionærer og evangelister - der, igennem tiden, har spredt Guds Ord med livet som indsats! Derfor bør vi skamme os, når vi bare læner os tilbage i ligegyldighed. Hvis vi bare folder vores hænder i dovenskab og lader andre tage sliddet, trænger vi helt klart til at blive advaret, så ikke "Meroz'forbandelse" en dag skal ramme os - fordi vi nægtede at tage del i Herrens kamp (Dom 5,23).

Her vil Vingårdsmanden spørge:

Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? (Matt 20,6; Matt 20,1-16)

- og hvad vil den dovnes undskyldning da være…?

At undgå prøvelse her i livet kan absolut være en fristelse - især hvis man er dovent anlagt og ønsker et mageligt liv. Ja, det er egentlig utroligt, hvor mange kristne, der vil gøre alt for at undgå korset her i livet - men som samtidig mener, at de en dag skal bære sejrkronen? Men for dem af jer, som har det sådan, vil Herren stille flg. spørgsmål:

Skal jeres brødre [og søstre] gå i krig, mens I bliver her? (4 Mos 32,6)

Guds egen Søn gik igennem prøvelser for din skyld - hvorfor forventer du så, som hans discipel, at kunne undslippe?! Er det virkelig takken for alt det, han gjorde for dig? Og når også Jesus måtte lære lydighed af det, han led - skal du da forvente at blive fuldkommen, uden at din tro prøves?! Skal vi behandles bedre end Herren selv? (1 Pet 4,12-19; Fil 3,12-21). Er vi virkelig så kujonagtige og feje, at vi tror, at vi bare kan vinde sejr ved at lægge os til hvile på en dunblød pude og et silkelagen - når vi udmærket godt ved, at vi er kaldet til at være soldater af korset?! Nej, at sige at vi stoler på Gud - i stedet for at handle ansvarligt - er ren og skær dovenskab!

Ægte visdom, derimod, fortæller os, at vi kun vokser os stærke, når vi vælger at stå i kampen, sammen med Guds Menighed og tage vores del af slæbet. Den fortæller os samtidig, at kun den, der underlægger sig Guds fuldkomne vilje, kan samle liljer ved korsets fod og finde honning i løvens døde krop - ligesom Samson (Dom 14,8).

Derfor kære Kristen, må dagens spørgsmål til dig være: Er det kun dine trossøskende, der skal gå i krig - alt imens du bare hygger dig derhjemme i ubekymrethed?

Dagens citat:

Ordsprogene langer hårdt ud efter den dovne. Derfor gør den kristne leder klogt i at fordømme denne store synd, så snart den viser sit grimme ansigt iblandt os - for den er ophav til en stor familie af mange andre synder. Lediggang, i sig selv, er ikke kun skadelig. Men lediggang kan også skabe en åbning, som giver plads for onde og tomme tanker. Her fortæller Skriften, at det netop var, fordi folkene sov, at fjenden kom og såede ukrudt iblandt hveden, hvorefter han gik sin vej. Her åbner vi en bred dør for Satan og hans ødelæggelser (Matt 13,25).