Israelitterne var konstant udsat for forandringer i ørkenen. Når skystøtten stod stille, blev teltene slået op atter engang (2 Mos 13,21). Tidligt om morgenen, før solopgang, hørtes trompetens kalden... teltene blev pakket sammen, og Pagtens Ark blev igen løftet op. Dag for dag ledte ildsøjlen dem gennem bjergenes snævre kløfter, op ad bjergskråninger og gennem det golde øde ørkenlandskab. De havde knap nok tid til at hvile sig, førend de hørte ordene: ”Op igen! For heller ikke dette er dit endelige hvilested. Du må atter drage videre på rejsen imod Kana’an - det forjættede land!”

De blev som regel ikke længe det samme sted. Ikke engang på de dejligste oaser med vandbrønde og palmer, fik de lov til at opholde sig særligt længe. Men til gengæld havde de et blivende hjem hos deres Gud. Hans skystøtte var deres tag og hvælving, og flammerne fra hans ildsøjle var den kamin, som bragte dem varme.

De måtte vandre fremad fra sted til sted, hvor de hele tiden flyttede boplads. De fik derfor aldrig mulighed for at bosætte sig eller for at kunne sige til hinanden: Nu er vi i sikkerhed… på dette sted kan vi finde hvile! For selvom folket til stadighed måtte flytte, erfarede de igennem de mange år, at deres hjem var i Herren, som havde gjort sig selv til deres bolig igennem alle generationer.

Kristen, også du kender til forandringer i din trosvandring! Du kan være ensom, fattig eller forsømt af dine børn... og glemt af dine venner, men alligevel kan du, midt i det hele, eje glædens frugt i dit hjerte, som også Paulus gjorde, da han sad lænket i sin fængselscelle i Rom! (Fil 2,12-18).

Du er efterhånden blevet klar over, at du lever i en omskiftelig verden, hvor du kan være rig i dag og fattig i morgen... du kan være rask i dag og syg i morgen... du kan være lykkelig i dag og nedtrykt i morgen - men der findes, til gengæld, ingen forandring, hvad angår dit forhold til Gud. Hvis han elskede dig i går - vil han også elske i dag og i morgen. Derfor lader han sit vidunderlige lys skinne for dig... han sørger for, at du aldrig vandrer alene i mørket - og her er det hans hensigt at føre dig ad en sikker vej, på vej mod din evige bolig!

Føles dit liv tomt, Kristen? Så fyld dig med Guds nærvær! Han er en trofast Ven - en Ven, som er dig nærmere end din egen bror.

Min urokkelige Borg – mit Hvilested… det er, hvad du er for mig, min Herre! Lad bare alle mine egne planer falde til jorden... lad alt håb være ude... lad glæden visne hen... lad rusten ødelægge alt - for jeg har intet at miste i denne verden, bare jeg har dig ved min side, min Gud!! Herre...:

Vær [du] min tilflugts klippe … hvor jeg finder min redning ... (Sal 71,3)

For i denne verden er jeg en fremmed - en pilgrim på gennemrejse, men mit evige hjem er i min Gud. På jorden flakker jeg omkring, men min Gud er for mig som en fredfyldt bolig.

Jeg er en fremmed, jeg er en pilgrim, kun en aften bor jeg her

Stands mig ikke, for jeg vil følge Guds folk gennem strid gennem strid og bølge

Jeg er en fremmed, jeg er en pilgrim, kun en aften bor jeg her

Dagens citat:

Ingen er så elendig som den fattige, der prøver at opretholde en facade af rigdom og velstand udadtil - for evigheden viser os, at vi intet kan tage med os, når vi skal herfra. På den dag gælder det kun om at være rig i Herren! Så jo mere Himmel, der findes i vores liv - des mindre af det jordiske vil vi begære. Jorden er kun at betegne som en midlertidig bolig - hvorimod Himmeriget er vores endelige hjemstavn. Så hvis du er et Guds barn - så glem ikke, at alt det jordiske en dag skal forgå!