Der blev på et tidspunkt lavet en undersøgelse iblandt ledere af Guds menighed. Her blev følgende spørgsmål stillet: Hvilket område i din tjeneste synes du, at du forsømmer mest? Hvilket område prioriterer du lavest? Og her var svaret entydigt og klart:Samvær med Herren og personlig bøn! Det viser os, på skræmmende vis, at netop dem, som skal lede Guds menighed - alt for ofte forsømmer samfundet med Herren, til fordel for tjenesten. Og her må vi spørge os selv: Mon ikke det er årsagen til Ordets manglende gennemslagskraft i vore dage? (2 Krøn 6,1-21).

Ja, ingen tvivl om det!

Når først bøn går hen og bliver mekanisk og uden sjæl, må den betegnes som rent og skært slaveri - men når bønnen bliver til virkelig levende bøn... og vi beder, fordi vi er kristne og simpelthen ikke kan lade være... ja, så beder vi overalt, på gaden, på arbejdet, derhjemme - ja, hvor som helst vi befinder os! Og det var præcis sådan en ånd, der kendetegnede fortidens hellige, hvor åndsfyldte prædikanter gik foran! Derfor er deres forkyndelse stadig, den dag i dag, til stor inspiration for Guds folk! De tyede til bøn, og gav den stor plads i deres liv.

Derfor er vi ofte vidne til, hvordan udholdende bøn går forud for evangeliets fremgang og sejr! (Dan 10).

Så hvis vi skal bedømme en menigheds åndelige tilstand og temperatur, må vi først og fremmest spørge os selv: Finder vi en menighed i bøn? Har bønnen den plads, den fortjener…? For sejren gives...

Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre! (Zak 4,6)

Men bønnetjenesten er ikke kun forbeholdt de få og udvalgte, kære Kristen - den tilhører enhver seriøs og overgiven kristen, høj som lav - og udspringer, først og fremmest, i vores personlige liv, sammen med Herren, i vores private lønkammer. Uden personlig bøn ville et fælles bønnemøde kun være hyklerisk - ja, man må ligefrem spørge sig selv, om der overhovedet findes ægte tro til stede - når man forsømmer sin personlige omgang med Herren - og kun beder for syns skyld, når man er ude! Hvis vi virkelig troede på bønnens magt… ville vi så ikke også bede derhjemme?!

Hvis det er tilfældet, min Kære - så beder jeg dig af hjertet om, at du må få bragt dette forhold i orden - for ellers vil dine bønner ikke blive belønnet. At bede for syns skyld - kun med det formål at blive set af andre - betyder blot, at vi allerede har fået vores løn udbetalt (Matt 6,5-13).

Glem ikke - du som tørster efter nye åndelige tider - at Jesus skænker de herligste løfter til den, der beder. Det kræver en viljeshandling fra vores side… men det lønner sig!! Så lad os først og fremmest slå fast, at:

… den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham (Heb 11,6)

Dagens citat: ​

Vi glemmer ikke at spise... ligesom vi sjældent glemmer at låse døren om natten! Vi glemmer heller ikke at få vores penge tilbage ved kassen... eller at gå i seng, når vi skal sove! Men vi glemmer desværre, alt for ofte, at kæmpe med Gud i bøn... og at bruge tid på ham i længere perioder, i et indviet fællesskab med vor himmelske Fader - som vi burde! Men her må vi ikke glemme, at frafald og lunkenhed som regel altid sætter ind, når først vi forsømmer vores private bønner!​