Bliv blot vrede, men synd ikke ... (Ef 4,26)

En person kan kun være god - hvis han hader synden! Så hvis du påstår, at du elsker sandheden - må du hade løgnen! Og hvis ikke du forarges i dit hjerte over det onde - er det fordi du enten er konfliktsky eller lunken. Ligeledes opstår stolthed ofte pga. uberettiget vrede, når stolte og selvhøjtidelige mennesker går over gevind og gør et stort nummer ud af småting. Hvis de havde mere travlt med at søge Guds ære - fremfor deres egen - ville de være knap så tilbøjelige til at føle sig sårede eller provokerede! Det er årsagen til Jesu mange irettesættelser - som skete med både tårer af medlidenhed og irettesættende ord. Men ind imellem kunne tonen også blive streng, som da han råbte disse hårde ord til farisæerne:

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere (Matt 23,14)

For selvom synden ifører sig smukke klæder og efterligner de helliges sprog, så var Jesu måde at behandle den på at jage den ud af Templet - hvilket han gjorde med sin berømte pisk. Ja, han hadede synden så meget, at han blødte for den! Han døde en smertefuld død for at tilintetgøre synden, og han blev lagt i graven med det formål at efterlade synden dér.

Mange kristne mener, at vrede altid er syndig, men vrede, er ikke altid en ond ting. Forskellen er, om vreden er selvisk! Din vrede må altid være forbundet med sandheden og have Guds ære for øje. Et gudfrygtigt menneske bliver vredt, når Gud er vred. Og denne vrede stemmer overens med Guds hellige og retfærdige karakter. Et ukontrolleret temperament, derimod, skaber harme, bitterhed og selvmedlidenhed! Den lagres i vores hjerter - og tærer på vores åndelige liv, som en altædende kræft og forpester livet for vores omgivelser.

Vores manglende evne til at tilgive er årsag til, at vi holder fast i bitterhed og lader den modne til fuldvoksen vrede. Selvom vi påstår, at vi ikke er i stand til at tilgive, må vi ofte se i øjnene, at årsagen nærmere er, at vi ikke har lyst til at tilgive.

Men Kristus selv vil altid være i strid med enhver form for ondskab og synd. Jesu hellighed kan ikke tolerere synden - og da slet ikke i hans egen dyrt-købte Menighed. Derfor vil han jage enhver form for synd ud! (Joh 2,13-17; Sal 69,10). Og når vores Forløser en dag vender tilbage for at dømme hele menneskeheden, vil disse ord være konsekvensen for dem, der nægtede at lytte til det, han underviste os i:

Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild ... (Matt 25,41)

For lige så stor kærlighed han har til synderen, lige så inderligt er hans had til synden... Fryd dig derfor - du som elsker Herren, og som kæmper for retfærdigheden... glæd dig - for din Herre bakker dig op, til hver en tid! Derfor kan du, af et rent hjerte, tilslutte dig David og bringe Gud hyldest, med disse ord:

Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige (Heb 1,8)

Dagens citat:

Kristen, hvis ikke du dræber synden, vil synden dræbe dig. Der findes intet andet alternativ - du må lade synden dø i dit liv. Sig heller ikke: Jeg har svært ved at kontrollere mit hidsige temperament. Min ven, selvfølgelig er du i stand til det! Bed Herren om hjælp til at overvinde dette onde, én gang for alle - for enten må du slå det onde til jorden, ellers vil det onde slå dig til jorden. Husk desuden på, at du aldrig bliver i stand til at bære et hidsigt temperament med dig ind i evigheden!