Kristen… sørger du over dit gudsliv? Synes du, at din tro er svag, og dit håb og din kærlighed er så lille, at den ikke tåler sammenligning med dine andre trossøskende? Så, op med humøret! For du har al grund til at være taknemmelig! Husk på, at du, på visse punkter, er fuldstændig ligestillet med selv den største og mest fuldvoksne i Guds Menighed.

Tvivler du? Så lad mig spørge dig: Er ikke også du købt med Jesu dyrebare blod - på linje med enhver af dine brødre og søstre? Er ikke også du Guds adopterede barn - som enhver anden troende? Joh, ingen tvivl om det, for et lille barn er lige så højt elsket af sine forældre - som den mest fuldvoksne iblandt os! Samtidig er du fuldkommen retfærdiggjort - for retfærdiggørelse kan ikke måles op i bestemte grader... og selvom din tro kun er lille, blev du vasket fuldstændig ren, da du lod dig rense i Jesu dyrebare blod.

Ikke nok med det... du har også ret til alle Pagtens dyrebare løfter - nøjagtig som dine mere "fremtrædende" trossøskende! Denne ret ligger nemlig ikke i, hvor meget du er vokset i troen, men i selve Pagten. Så mål dig ikke med andre - for din tro på Jesus er jo ikke et måleredskab - men tværtimod et Pagtstegn, som giver dig fuld arveret hos din himmelske Far. Her er du bestemt ikke dårligere stillet end selv den stærkeste troshelt! For din himmelske Far vil ikke kun sørge for dig, med alle dine behov, nej, han har samtidig givet dig adgang til hans umådelige rigdomme, idet han har gjort dig til sin arving! (Ef 1,3-14; 1Joh 3,1-3).

Ja, selv den mindste stjerne på himlen har sin plads - på samme måde har du også en plads i den himmelske slægtstavle. Du er lige så dyrebar for Faderens hjerte som den største i Guds familie - ja, Jesus selv viser dig den allerstørste ømhed! Og selvom du ofte føler dig som en osende væge - hvor en mere hårdhjertet ånd måske ville sige: ”Sluk dog den væge, for den fylder rummet med en modbydelig lugt”, så slukker Jesus aldrig en osende væge. Og selvom du ofte kan føle dig som et knækket rør - vil han aldrig sønderbryde et knækket rør! (Matt 12,20)

Kun bevidst synd er i stand til at skille dig fra ham!

Så i stedet for at føle dig nedslået - på grund af hvem du er - burde du triumfere i Kristus. Her spørger du måske: ”Er jeg kun den mindste i Israel”? (Dom 6,15) - og dog er du kaldet til at sidde på himmelske steder. Er du svag i troen? - så er du dog alligevel arving til alle ting! Og selvom du er regnet ”som intet” (Es 40,17) - kan du alligevel, i din ”tomhed”, bekende:

Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler! (Sal 62,7)

Rejs dig derfor! Gå til ham - for hos ham finder du lægedom og oprejsning for din nedbøjede sjæl! Proklamer samtidig den herlige position du har vundet i Kristus - for så vil både din tro og dit gudsliv, uden tvivl, vokse i format! Her kan selv en spæd, med tiden, vokse sig stærk - ja, helt til mands modenhed!

Dagens citat: ​

Er det ikke en forunderlig tanke, at Gud ønsker, at vi skal kalde ham Far?! For mange er det en svimlende tanke! At have Gud som vores Far betyder, at han er en levende, personlig Gud - og ikke en upersonlig kraft. Det betyder, at vi kan lære ham personligt at kende. Det betyder, at vi kan tale med ham og interagere med ham. Det betyder, at vi kan forholde os til ham - endda på en fortrolig måde. Måske ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til den Almægtige Gud - Universets Herre... den store "Jeg Er" - da jeg aldrig har mødt nogen som ham. Jeg har heller intet jordisk sammenligningsgrundlag! Men at kunne forholde sig til en far - det er noget ganske andet!

​