Hvis Herren havde ønsket det - kunne vi være trådt ind i Himmeriget, så snart vi var blevet frelst og retfærdiggjort i Jesu blod. Ja, Gud kunne, så let som ingenting, have lukket os ind i sit Rige med det samme - som det skete for røveren på korset! (Luk 23,39-43). Ja, hvilket privilegie det ville være at blive ført ind i et lykkeligt liv, i et land, hvor hverken sult, sorg eller død eksisterer, og hvor Gud vil tørre hver en tåre af vores kind! (Åb 7,16-17; 21,4).

Desværre frygter mange for den dag de skal forlade denne verden. Og hvorfor? Fordi de brugte deres liv på at samle sig skatte på jorden - og ikke i Himlen. Men hvis du i stedet begynder at samle dig skatte i Himlen og samtidig beder om, at dine sidste gerninger må vokse sig større end dine tidligere, ja, så vil du - som døden nærmer sig - ikke have andet ønske tilbage end at træde ind i Guds Rige! For nu findes din skat i det himmelske, hos din himmelske Far. Det eneste du kan tage med dig, er - den du er!

Og så længe Herren har et stykke arbejde, vi skal udføre - er tiden ikke inde! For vi kristne er frelst med det formål at lade os helliggøre, al den tid vi befinder os i det jordiske! Fuldkomne bliver vi ikke, før den dag vi træder ind i det himmelske Rige, iført vore herligheds-legemer (1 Kor 15,35-58). Såfremt det var Herrens vilje at føre os hjem - umiddelbart efter vores frelse - kunne han straks have forvandlet os til fuldkommenhed!

Men hvorfor er vi egentlig her? Er det virkelig nødvendigt for Gud at udelukke sine børn fra Paradiset - så meget som ét sekund længere end højst nødvendigt? Hvorfor befinder den levende Guds hær sig stadig på slagmarken - når blot et ord fra ham ville bringe os øjeblikkelig sejr og føre os ind til den evige hvile for altid? (Heb 4,8-13). Hvorfor vandrer hans børn stadig rundt i denne verdens forvirrende labyrint - når blot et enkelt ord fra hans læber kunne bringe os hjem til målet for vort håb? Hvorfor sparer Gud os ikke bare for alle de jordiske strabadser og prøvelser, der ligger foran os?

Svaret er: Vi er her for at leve for Herren - for at hans vilje skal ske på jorden, som den sker i Himmelen!(Matt 6,10).

Vores opgave er at hjælpe andre til at kende hans kærlighed og frelse. Det er at sprede den gode sæd… hvor vi - som himmelske plovmænd - må bryde denne verdens hårde brakjord op! Vi er, som Guds budbringere, sat til at proklamere frelsesbudskabet for en fortabt verden, der ligger hen i mørke. Vi er jordens salt og verdens lys(Matt 5,13-14) …en velsignelse og en øjenåbner for verden, hvor vi taler om liv og død og om den kommende dom over menneskeheden.

Men vi er også her for at ære Kristus i vores daglige vandring, så andre kan se ham, i det liv vi afspejler. Sørg derfor for at leve et liv, der svarer til det, Kristen! Lev i hellighed og retfærdighed, og stil dig selv til rådighed. Luk ikke øjnene for de mange dyrebare sjæle, der ville gå fortabt, hvis ikke Herren sendte sit folk ud som lys i en døende verden.

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene (Matt 5,16)

En dag skal også du nå frem til målet for din frelse, Kristen! Den dag skal du modtage løn i forhold til det slidsomme arbejde, du har lagt for dagen:

De indsigtsfulde skal stråle som himmelhvælvingens stråleglans, og de, der førte mange til retfærdigheden, skal stråle som stjernerne for evigt og altid (Dan 12,3)

Dagens citat:

Vi, der tror på Evangeliet, lever ikke kun for weekendens komme - nej, vi lever for tidernes ende. Og skulle vi dø, før vi når den gennemsnitlige levealder for et menneske... slidt ned i Herrens tjeneste - så ære være Gud!! Vi vil, i så fald, eje meget mindre af verden og så meget mere af Himlen. Det er både vores pligt og vores privilegium at udtømme vort liv for Jesus!

​