En dag vil Helvede blive en realitet for de mange, der ikke ville kendes ved Gud! Her vil det sted tone frem, som brænder med ild og svovl, og som Bibelen kalder for den anden død (Åb 21,5-8). Dette forfærdelige sted er beregnet som en straf for Satan og hans dæmoner - og for enhver, som tager del i hans oprør imod Den Himmelske Majestæt! (Matt 25,41).
Men skal vi kristne da aldrig tale om dette sted? Og hvorfor egentlig ikke? ... Hvis ikke du og jeg talte om Helvede, ville vi så ikke føle at vi holdt ting tilbage, som andre har brug for at vide - og gøre os til Djævelens medskyldige?
På den dag vil det fortabte menneske blive overladt til sin egen samvittighed! Det liv, man har levet, vil passere revy - set i Guds klare og afslørende lys (Mark 9,43-50). Ja, hvis der overhovedet findes nogen sandhed i Skriften, er det - at de, der nægtede at underkaste sig Evangeliet - og at elske og adlyde Jesus Kristus - i sidste ende vil pådrage sig et uopretteligt tab. De vil forsvinde ud i mørket til et sted, hvor solen aldrig mere skal stå op.
Ak, hvilken dom en sådan hyklerisk kristen en dag vil få, når hans nøgne sjæl skal føres frem for Gud og gøre regnskab for sit liv? Hvordan mon han vil bære at høre røsten, som siger: Gå bort fra mig, du forbandede, for du har fornægtet mig! Derfor fornægter jeg også dig!! Fordi du var troløs, viser jeg dig bort fra mit nærvær for evigt, og vil ikke længere vise dig nåde (Matt 25,31-45; Åb 21,8).
Hvilken skam et sådant ulykkeligt menneske må føle, når han afsløres som en hykler, foran den forsamlede skare, som står for Guds trone. På den dag skal alle de afdøde - de, der aldrig bøjede sig for Gud - løfte sig fra deres leje af ild og pege hen på ham - og med foragt i stemmen råbe:
Hvad laver han her? Skal han nu også prædike for os i Helvede? Ja - tilføjer en anden i en spottende tone: ... han, der altid irettesatte mig, når jeg bandede! Nu viser han sig selv som en hykler af værste slags! Aha - udbryder endnu en: Der kommer den salmesyngende kristne, som altid følte sig mere hellig end os andre… han som altid mødte trofast op til møderne, og pralede af at have evigt liv! Men sig mig: Hvor befinder han sig nu?! (Es 66,24).
Kristen, påkald derfor din Gud, mens tid er og bed denne bøn: Herre, du som udviser stor nåde imod dine egne børn... giv mig, ved din Ånd, en gennemgribende og selvransagende oprigtighed. Skænk mig en standhaftighed og gennemprøvet fasthed, så jeg ikke lader mig lokke væk fra vejen - eller bliver så letsindig, at jeg falder bort fra troen."
Husk på Kristen, at i Helvede findes der ingen nødudgange - lyt derfor til Jesu advarende ord:
Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede (Matt 5,29-30)
... hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! (Matt 7,13-14)
Det er det letteste i verden at fælde en mild dom, når man skal bedømme sig selv… men lad være med det! Vær i stedet sand og retfærdig imod alle - men vær streng imod dig selv! Husk på, at såfremt du ikke bygger på Klippen, skal huset en dag falde - og faldet skal blive stort! (Matt 7,24-29; Åb 20,11-15).
Dagens citat:
Jeg kender mange kristne, som er klogere og bedre kristne end jeg - men som ikke kan lide at nævne Himmel og Helvede - heller ikke, når de står som prædikanter på prædikestolen. Jeg kender også til de henvisninger om emnet, der står under mange skriftsteder i Det Nye Testamente, og som primært stammer fra samme kilde, nemlig Det Gamle Testamente. De kan derfor heller ikke fjernes fra Kristi lære eller hans menighed, da også Hovedpersonen i Det Gamle Testamente er Jesus selv. Men hvis vi nægter at tro det - eller ikke gør alt for at overvinde vores egen åndelige stolthed, ved ikke at nævne det i vores egen undervisning, fordi det ikke er særlig populært at tale om - så er vores egen tilstedeværelse i Guds menighed ikke andet end en stor parodi!
