Nej, Herren har aldrig forandret sig - han er den samme i går og i dag - ja, til evig tid! (Heb 13,8)

Hvor er det derfor trygt at vide, at der - midt i alle livets forandringer - findes Én, som aldrig berøres af livets omskifteligheder… Én, hvis hjerte aldrig veksler, og hvis ansigt aldrig ældes af tidens tand. Den stabilitet et anker giver et skib - når det endelig fæstner sig på havets bund - er at sammenligne med det håb, en kristen får, når denne fantastiske sandhed fæstner sig i hans hjerte: At Herren stadig er den samme!

Mennesker kan forandre sig, som skiftende skygger... venner kan komme og gå… men Gud forandrer sig aldrig - alt hvad han var engang, er han også i dag! Hans magt, visdom, retfærdighed og sandhed vil aldrig, i al evighed, forandres. Han vil altid være sit folks tilflugtssted og en fæstning i nødens stund! (Sal 37,34-40; Es 41,8-16).

Ja, alting er underlagt tidens luner, og denne verden undergår forandringer! Dette er Bibelens triste forudsigelser, som taler om et moralsk forfald i kristendommen, der vil tage om sig, som tiden for Jesu genkomst nærmer sig. Her skal kærligheden til sandheden blive kold, og troen på en almægtig Skaber skal erstattes af overfladisk religiøs underholdning, med falske profeter og lærere som trækplaster.

Og hvad angår vores gamle forslidte klode - så vil solen miste sin glød, og jorden vil ældes og mørnes som en gammel klud. Ja, sammenfoldningen af dette himmellegeme er allerede i fuld gang, Kristen! (Es 51,6). Og midt i denne profetiske tid, hvor verdens-forskerne råber vagt i gevær og maner til besindighed med henblik på at værne om jordens ressourcer - så er det bare så befriende at vide, at der findes Én, hvis år aldrig får en ende, og hvis personlighed aldrig forandres! Ja, han har alt i sin hånd, min Kære... også selvom forskerne forudsiger, at vores overforbrug ikke efterlader os mange år tilbage!

... [Ja] Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen (Rom 8,22)

Ja, selv skabningen venter i længsel efter forløsningen - ligesom os - men her er det en trøst at vide, at midt i det store ragnarok findes der Én, der er udødelig, Én, som en dag vil vende tilbage og genoprette alt. Derfor har du al god grund til at føle dig i trygge og gode hænder, du Elskede - også selvom du måske er kaldet til at være øjenvidne til Bibelens endetids-forudsigelser, kommer vil ske lige for næsen af os, inden for en overskuelig årrække.

Hvor er det derfor værdifuldt at vide, at selv om alle de jordiske ting en dag skal smelte sammen i endetidens store flammehav, vil hans kærlighed forblive ny - for evigt!! (2 Pet 3,10). Den frigørende glæde en sømand oplever, når han atter sætter sin fod på fast grund i sin hjemby - efter at have været kastet rundt på søens bølger - er den samme, som en kristen føler, når han griber fat i Guds løfter, midt i livets mange forandringer.

Ja, midt i et uroligt og problemfyldt liv, hviler han i troen på denne sandhed:

Jeg, Herren, er ikke blevet en anden...

Midt i nattens mørke blinker som et fyrtårn Jesu navn

og hver nødstedt sejler vinker ind i frelsens trygge havn

Og når solen mer' ej skinner, Jesu navnet ”lyser” end

Da den frelste skare synger højt dets pris i Himmelen

Dagens citat:

Trængsel overbeviser os om, at det verden kan tilbyde os, en dag skal tages fra os ... at den ikke er vores endelige hvilested, og at livet kun er til låns...! Her vækkes et håb og en længsel efter vort evige hjem! Trængsel skaber desuden en ånd af sympati for andre, der også befinder sig i trængsel! Her lærer det os at udøve tålmodighed, sagtmodighed og ydmyghed. Hvis ikke Gud gav os den nødvendige disciplin, i form af lidelser, ville disse udsøgte egenskaber kun ligge i dvale. Trængsel overbeviser os desuden om vores egen svaghed og utilstrækkelighed og får os til at elske personen Jesus langt dybere... for hans store nåde... hans vidunderlige løfter og hans evige frelse! Således lærer vi at betragte Guds tugtelse som dyrebar - på grund af den velsignelse og de fordele, den giver os.

​