Ja, det er "Gud, der trøster..." - og hvem formår at trøste som vores himmelske Far?! Ja, hvem er egentlig i stand til at møde vores mest grundlæggende behov - om ikke han?! Det gælder både det åndelige - såvel som det fysiske! For menneskelig hjælp kan ikke altid gøre det, alene! Hvis du fx går til Guds fattige og nedtrykte børn - og, i egen kraft, forsøger at trøste dem med kærlige og velvalgte ord - vil de hurtigt vise sig at være døve som hugorme! Du er simpelthen ikke i stand til at trænge igennem... uanset hvilke fortryllende ord, du finder frem.

Og selvom du forsøger at opmuntre dem til at rive sig ud af deres triste tilstand, vil de stadig fortsætte med at drikke både galde og malurt! Til trods for din ihærdighed vil de fortsat befinde sig under et stærkt dække af mørke, som synes uigennemtrængeligt - hvor din velmenende trøst blot vil få dem til at trække på skuldrene og fortsætte med deres sørgmodige sukke... medmindre altså, at din tale er inspireret og under indflydelse af selveste Guds Ånd.

Og i alt dette ser vi, at vi mennesker - i vores egen kødelige natur - ikke er i stand til at fremkalde hverken lovsangeellerhalleluja’er iblandt Guds Hellige! Men lad Gud komme til… lad ham opløfte sit ansigt over et sådant nedtrykt barn, for så vil den sørgendes øjne snart funkle - fulde af håb - og få ham til at synge:

Med dig ved siden har jeg ingen frygt

Trods sorg og sygdom er mit hjerte trygt

Hvor er nu dødens brod, o Herre kær?

Og hvor er Helveds sejr, når du er nær?

Nej, ingen af os er i stand til at opmuntre, som Herren selv - og det skyldes, at han er:

… al trøsts Gud ... (2 Kor 1,3)

Og her er det vidunderligt at erfare, hvordan et profetisk ord fra ham kan skabe helt nye sange i hjertet hos en glædesløs kristen. Guds gyldne løfter er som dyrebare guldklumper - og hver gang vi, i bøn, minder Gud om hans løfter, omdanner vi dem til sejrskranse af guld. Her får vi, i kraft af Guds indgriben, sejr over vores fjender og over enhver mismodig ånd! (Sal 119,81-88).

Derfor… min Kære: Forbliv ikke i din fortvivlelse! Gå direkte til Trøsteren, og bed ham om at trøste og opmuntre dig. Husk på, at du, i den tilstand du befinder dig i, ikke er andet end en udtørret brønd. Og når først dine vandforsyninger er sluppet op, må du sørge for en ny påfyldning. Her må du gå til din himmelske Far, og bede ham om at udgyde sin glædestrøm i dit trøstesløse hjerte, så din glæde kan blive fuldkommen.

Gå ikke til denne verdens udtørrede brønde - for så vil du hurtigt erfare, at den form for trøst, som jordiske mennesker kan bringe dig, ikke er meget bedre end den form for trøst, Jobs venner gav ham! (Job 26,1-4). Gå derfor til Gud, der trøster de fortrykte, for så du vil snart blive i stand til at sige:

Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad (Sal 94,19)

Dagens citat:

Min Kære! Lad alle dine bekymringer drive dig til Gud - og kast dig i Frelserens arme! Det gør - strengt taget - ikke noget, om du har mange af dem, hvis blot hver eneste af dem leder dig til bøn og til påkaldelse af hans navn. For hvis hvert et vemodigt suk, der kommer fra dine læber, er medvirkende til at du læner dig, så meget desto mere, op ad Den Elskede, vil disse bekymringer ikke have været forgæves - nej, da kan de kun blive til stor fordel og velsignelse for dig selv!