Disse snedige ord kom fra selveste ærketyrannen Farao - som, på mange måder, er et forbillede på Guds fjende og rival: Satan selv! Da de stakkels plagede og trælbundne israelitter ønskede at forlade Egypten, fik de udtrykkeligt besked på ikke at bevæge sig for langt væk - for det var aldrig Faraos intentioner at frigive sine trælle - ligesom Satan heller ikke frivilligt slipper sit bytte! Nej, Faraos formål, med dette forbud, var at hindre dem i at flygte fra hans rædselsregime og hans udsendte spioner.

På samme måde ønsker verdslige mennesker heller ikke, at vi bevæger os alt for langt væk fra den syndige livsstil, som de fleste mennesker elsker og er bundet op i. At vi virkelig ønsker at følge Gud og søge ud i åndelig frihed - er helt i orden for dem - når blot vi ikke bevæger os uden for den traditionelle kirkes verdsliggjorte bibelsyn og fastlagte ritualer. Derfor gør de meget ud af at forsøge at underlægge os den meningsdannelse, som er fastlagt af kirketraditionen med dens selvskabte liturgier og ceremonier - som de fleste kan stå inde for - men som undertrykker Åndens frie liv. Her ønsker verden, at vi skal være mere bøjelige og føjelige - og knap så fundamentalistiske og fanatiske.

At være død fra verden og begravet med Kristus er derfor noget, som det verdslige menneske behandler med foragt. Det er årsagen til, at netop de forordninger, som Bibelen videregiver os - og som er i stand til at skænke os et sandt åndeligt liv, med virkelig fremgang - bliver foragtet og fordømt af de fleste (Rom 6).

Verdslig visdom vil altid foreslå os at gå kompromisets vej - og den taler altid om at holde en sund balance. Den verdslige klogskab erkender, godt nok, at vi skal være rene og hellige - men den advarer samtidig imod at sætte ord på, hvilken form for renhed og hellighed der egentlig er tale om. Endvidere siger den, at vi selvfølgelig skal vandre i sandheden - men træder vi ved siden af, skal det ikke dømmes for hårdt - "for vi er jo alle kun mennesker, ikke"?!

Ja... siger verden, vær endelig åndelig - men fornægt ikke dig selv - slå dig dog løs - fornøj dig i festligt lag - ved splatterfilm, drukfester, julefrokoster - og gør det gerne i selskabeligt og muntert samfund med denne verdens børn - og lad det alt sammen ske på verdens præmisser. Hvorfor dog foragte alt det, der er ”in”, og som alle de andre gør?! (2 Pet 3,4-6; Es 24)

Alt for mange kristne lader sig bedrage og hengiver sig til disse listige råd - til deres egen fortabelse. Men såfremt du ønsker at følge Herren helhjertet - må du gå den lige vej ud i ørkenen... her må du skille dig ud og forlade Egyptens verdslighed for bestandigt. Du må forlade denne verdens leveregler, fornøjelser og falske religioner! Du må - ligesom Israel, drage ud på den trosvandring, Gud kalder dig til - under hans ledelse og forordninger.

Den dag verden går op i brand, må vi kristne sørge for ikke at befinde os alt for tæt på flammerne - og når pesten rammer verden, er det bedst at befinde os så langt væk som muligt (2 Pet 3,1-18), Jo længere væk vi befinder os fra giftslangen, og jo længere vi bevæger os væk fra verdslighedens fælder, des bedre!

Lad derfor basunen lyde for enhver sand troende:

Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer... (2 Kor 6,17)

Dagens citat:

Helliggørelse er at rette sig helt ind efter Guds synspunkter - hvilket vil medføre en stor indsnævring af vores interesser i denne verden. Årsagen til at mange endnu ikke har oplevet en større helliggørelse, er at de ikke har forstået, hvor stor betydning Guds synspunkter egentlig har. For du bliver aldrig rigtig åndelig ved bare at sætte dig ned og ønske at blive det - vel?! Du og dine synder må først indgå en gennemgribende skilsmisse - ellers kan du og din Gud aldrig blive smedet sammen!

​