Der findes tidspunkter i vores kristne vandring, hvor ensomhed bør foretrækkes, og hvor stilhed ville være langt mere givende for os end tale. Vi ville - i det hele taget - være langt bedre kristne, hvis vi brugte mere tid alene, hvor vi venter på Gud og grunder på hans Ord. Det ville gøre os langt bedre i stand til at samle åndelig styrke i vores tjeneste for ham!

Vi må heller ikke bilde os selv ind, at det kun er vores legemer, der gør os i stand til at optage næring fra den mad, vi putter i munden - nej, det, der virkelig forsyner vores muskler, sener og knogler med næring, er, at vi har en sund og effektiv fordøjelsesproces. For det er først og fremmest en god fordøjelse, der sikrer, at vi kan omsætte den mad, vi spiser, og skabe os et sundt legeme fyldt med kraft og vitalitet.

På samme måde kan din sjæl hverken mættes eller næres, hvis du lytter - snart til det ene, og snart det andet! At høre, læse, se og lære kræver altid en indvendig fordøjelse. Her må du læse Guds Ord igen og igen, hvor du samtidig spørger dig selv: Har jeg nu også tilegnet mig alt det, jeg læser? - Lever jeg virkelig, som Bibelen siger? Her må du, dagligt, spejle dig i Ordet, så du ikke glemmer, hvordan du ser ud - rentåndeligt! Du må - sammen med alle de hellige - bestræbe dig på at fylde dig med Guds Ord - og at leve efter det bibelske motto om at være:

... ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv (Jak 1,23-25)

Samtidig må du sætte tid af til stilhed, så du kan høre den stille sagte susen. For kun Guds Ånd kan levendegøre Ordet, så det bliver til liv, glæde og åbenbaring for dig (1 Kong 19,1-13).

Ofte spørger vi os selv, hvorfor vi har så lidt fremgang i vores gudsliv - til trods for de mange prædikener vi hører, og den megen bibelske kundskab vi fylder os med…? Det skyldes, som regel, at vi forsømmer vores bønnestunder og ikke sætter nok tid af til at være i stilhed - og ikke, i tilstrækkelig grad, grunder over Guds Ord og lader det gøre sin virkning.

Ja, i overført betydning elsker vi hveden, men vi giver os ikke tid til at kværne den, så den bliver brugbar... vi ønsker inderligt at finde de dyrebare korn - men vi gider ikke bruge tid på at søge efter dem. Ja, frugterne hænger på træerne, men vi orker ikke at række hånden ud for at plukke dem... og vandet vælder frem, lige for fødderne af os, men vi magter ikke at bøje os for at drikke!

Men her må vi forstå, at:

Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. (Heb 4,12)

Så hvorfor i alverden bruger vi ikke langt mere tid på Guds Ord, når det vitterligt formår at skabe helt nye tilstande i vort indre?! Nej, lad aldrig Guds Ord være noget flygtigt og overfladisk for dig, Kristen! Dyk ned i dets dybder, og du vil finde de gemte skatte! Bed denne bøn: Herre fri mig for min egen tåbelighed! Og lad din beslutning i denne morgen være at: ”Jeg grunder over dine forordninger” - hvor du, også fremover, bestræber dig på at leve efter dem - hver eneste dag, hele året rundt!

Dagens citat:

Uvidenhed om Skriften er roden til enhver vranglære og kilden til alle former for kætteri. At være med til at fjerne den vranglære, som fører de kristne væk fra vejen... at kaste et par lysstråler over Guds dyrebare Ord, er - efter min mening - en af de største bedrifter, en kristen kan udrette. For Guds Ord er som et stærkt værn og en borg imod fjenden. Sørg derfor altid for, at Guds Ord findes i dig og gennemsyrer dine tanker, ord og gerninger, så alle kan vide, at du er en sand og ægte bibel-kristen!