Når dagen er lys og let, synger vi ofte sange til Herren, af hjertets lyst. For når vort bæger først er fyldt, er det legende let at finde inspiration. Når velstand regerer i overflod, og når Herren giver os rigeligt med fremgang, ja så er det ingen sag at prise ham. Det er heller ikke svært for en livløs vindharpe at frembringe de skønneste toner, når først vinden blæser.

Der hvor tingene går godt for os, kommer de skønneste sange helt naturligt af sig selv - for når vi ser os omkring og betragter Guds storslåede skaberværk - hvor vi mindes hans storhed og hans kærlighed til os... og når vi beundrer blomsterne, som vokser i grøftekanten og ser et af Guds utallige mesterværker - ja, så kommer inspirationen (Sal 33).

Men hvis jeg, til gengæld, åndelig talt, befinder mig i en hed, gold og trøstesløs ørken, hvor intet grønt gror, og hvor vildmarken strækker sig så langt ud i horisonten, som øjet rækker, ja, så får jeg svært ved at finde noget som helst, der kan frembringe en hyldest til Gud. Her spørger vi ofte: Hvordan kan jeg prise min Gud, når jeg befinder mig i en tørkelignende tilstand? Hvordan er vi dødelige mennesker egentlig i stand til at fremtrylle en kongekrone til Herren, hvis der ikke findes en eneste ædelsten i miles omkreds?

Er det ikke sådan, vi ofte har det? Og er det ikke svært at lovsynge til vores elskede Herre, når først vi befinder os i åndeligt mørke? I svære situationer bryder der ikke bare, automatisk, lovsange frem fra vores hjerter! Men kun du er i stand til at skabe den ramme om mit liv, som gør, at jeg kan synge til din pris, Herre!!

Men her sker det, at Gud pludselig taler til os! Vi vågner op til en helt ny dag, med en himmelsendt melodi, som lyder i vort hjerte. Ordene i sangen kan være en påmindelse, en opmuntring eller bare en glædesfyldt forventning. En sådan sang har altid stor magt til at frigøre os fra mørke og undergravende tanker - hvis vi altså tager imod sangen, som er fra Gud!

Ja, hvis en sang pludselig kommer til os om natten, kan den, der føler sig magtesløs, rent åndeligt, ikke være i tvivl om, at sangen er guddommeligt frembragt. Vi oplever, gang på gang, hvordan Gud lægger en lovsang i vores mund, midt om natten - og hvordan han berører vore triste hjerter og blæser nyt liv i os.

Lovsange til Gud har, i det hele taget, en frigørende kraft. Det ser vi bla. da David, med sin musik, bragte lindring til Saul, som var plaget af en ond ånd (1 Sam 16,23). Ja, himmelske sange kan også bringe profetiske ord fra himlen - for da musikken lød, kom Herrens profetiske Ånd over Elias, hvor han profeterede på Guds vegne (2 Kong 3,15). Og da Paulus og Silas sang lovsange til Gud, og alle fangerne hørte det, faldt fængslets mure og skabte en så stor gudsfrygt, at mennesker blev frelst (ApG 16,25-26).

Så stor er lovprisningens magt, at Gud satte Judas stamme til at gå foran Israels hær, når de drog af sted. Juda betyder "at takke" - altså at prise Gud (1 Mos 29,35)… Så kære Kristen - hvis du befinder dig i mørke, så bed Gud om at lægge en ny lovsang i dit indre! Kast dig ud i lovsang - også selv om du ikke føler for det - for så vil Guds Ånd bane vejen for dig.

Min sjæl, pris Herren ... [og] glem ikke hans velgerninger! ... Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn (Sal 103,2-5)

Dagens citat:​

Når vi velsigner Gud for hans barmhjertighed, udløser det en endnu større barmhjertighed fra Guds side. Når vi velsigner Gud for vores elendigheder, bringes de til ophør - eller også vil han hjælpe os til at bære dem. Lovprisning er livets honning, som et helligt hjerte fylder sig med - både under medgang og modgang! Intet kor er for højt, intet orkester for stort, og ingen salme er for højtravende eller majestætisk, hvad gælder lovprisning af Hærskarers Herre. Hans tjenere skal synge hans pris i dette liv, ja lige til verdens ende; og i den kommende verden, som er uden ende.

​