Logo

MENIGHEDEN LYS OG SALT

Logo

MENIGHEDEN LYS OG SALT

Dagens Andagt - 22. august

"I skal ligne Gud… og vandre i kærlighed… griskhed må end ikke nævnes iblandt jer... Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse" (Ef 5,1-4)

Nej, vi kan ikke tjene både Gud og Mammon, siger Jesus - hvilket vi kristne bør tage til hjertet, eftersom det er Jesus selv, der taler! (Matt 6,24) Og hvorfor? Fordi griskhed og havesyge er en form for afguder, der suger gudslivet ud af os - som når en parasit tømmer sin vært for alt liv! Derfor ejer den, der er allermest bundet op i en materialistisk ånd, ofte tomme og glædesløse øjne. Nærige mennesker mangler desuden ægte kærlighed til andre - hvilket viser os, at materialismens gud ”Mammon” allerede har gjort sit beskidte og undergravende værk!

Men eftersom vi er skabt i Guds billede - bør vi også ligne ham, som er kærligheden selv:

Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle ... (Rom 8,32)

De, der ejer et givende hjerte, ligner hermed vor Herre i hele deres væsen, hvor det guddommelige princip er: At dén, der giver et topfyldt mål - ikke kun af sine penge… men først og fremmest af sig selv - ér og forbliver velsignet! Ja, gavmildhed er godt for både hjertet og for gudslivet, fordi det forøger glæden og kærligheden i enhver af os! (Luk 6, 27-38) Ja, ingen tvivl om at:

... det ér saligere at give end at få (ApG 20,35)

Kristen, øs derfor af den kærlighed, Gud har udgydt i dit hjerte, ved Den Hellige Ånd! (Rom 5,5) Vi behøver ikke nødvendigvis at føle noget som helst - blot at behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet! Det er den kongelige lov! Når det sker, vil en glædeskilde vælde frem i dit indre - direkte fra Guds trone - og den løber ikke tør, for den der giver! (Matt 7,12; Jak 2,8-13)

Verdslighed, derimod, er som gift for en kristen! At hengive sig til et liv i overfladiskhed, med underlødige jokes og overfladisk snik-snak - og efterfølgende at mærke den rungende tomhed, som følger i kølvandet - kan ofte skabe en smertefuld tilstand for den rene af hjertet. Her mærker vi, i vores inderste væsen, at Guds Ånd bedrøves. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en kristen oplever den form for ”åndelige tømmermænd”, der ofte følger i kølvandet, når man hengiver sig til verdslig beruselse. (Ef 5,1-20) Nej, lad os ikke, som Rigets børn, afspejle den verden, der ligger hen i mørket... for vi er iverden, men vi er ikke afverden! (Matt 15,19).

Også "tåbelig snak" - som indeholder tomt pral og intetsigende meningsløshed - findes der meget af i vores tid... også iblandt de kristne! Bandeord og vulgær tale støder ikke kun an i en hellig forsamling! Nej, man smider alt det på møddingen, som Gud har erklæret for helligt og smukt. At anvende underlødig snak viser blot et svagt menneske! En hellig, derimod, finder sin glæde et helt andet sted - den kommer fra Herren, hvor den opbygger, frelser og har evighedsværdi!

Ja, der findes i realiteten kun én ting i verden, som skænker os kristne en ægte glæde - og det er fællesskabet med Gud og hans Menighed! Den glæde finder vi i tæt forbindelse med ham, der er selvesteVejen, Sandheden og Livet! (Joh 14,6)

Ja, du Guds Hellige! Verden beruser sig - men lad dem af os, der har fundet ind i glæden - bevare os ædru, indtil det sidste!! Lad os takke ham, som en dag skal føre os ind i byen med gader af guld - hvor glæden ingen ende vil tage!

Derfor skriver Paulus til de hellige:

I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde (Fil 4,8)

Dagens citat:

Vi er godt nok kristne - men vi ønsker samtidig at få vores del af verden. Vi føler, at vi umuligt kan opgive denne verden fuldstændig - det er simpelthen for stor en omkostning, hvis vi ønsker en bid af kagen! Derfor gør vi ligesom Lot gjorde - vi forsøger at opretholde et dobbelt statsborgerskab - både i verden og i himlen. Ved at gøre dette får vi andres godkendelse - og hvis ikke vi gør det, får vi deres fordømmelse. Det første kan umiddelbart føles rigtigt - men en sådan indstilling er i strid med Guds Ord og må betragtes som åndelig utroskab! Kristen... vurder derfor alt, hvad dette liv kan give dig, i forhold til den pris det vil få i evigheden.