Faraos drøm har tit og ofte været min livserfaring - desværre! Mine mange dage med ugidelighed og dovenskab, har ofte - på en ødelæggende måde - ruineret alt det, jeg ellers havde opnået på de tidspunkter, hvor jeg var allermest brændende for Gud.

Her har dovenskab, lunkenhed og manglende overgivelse opslugt al den inderlighed og entusiasme, jeg tidligere følte - ligesom mine mange anfald af verdslighed har opædt de gode fremskridt, som jeg tidligere opnåede i mit åndelige liv! (Åb 3,14-22).

Og her er jeg fuldt ud klar over, at jeg, først og fremmest, må tage mig i agt for magre bønner… fordi mager lovprisning og manglende samkvem med Herren, hvor jeg forsømmer at søge ham for råd og vejledning, uden tvivl, vil æde alt det op, jeg har indsamlet i mine gode perioder. Derfor må jeg passe på med ikke at forsømme bøn - selv når det kun sker i korte perioder ad gangen - ellers vil jeg snart miste al den åndelighed, som jeg tidligere har opnået. Hvis ikke jeg henter friske forsyninger fra Himlen hver dag, vil det gamle korn i mit kornkammer snart være fuldstændigt udtømt på grund af den hungersnød, der raser i min sjæl.

Jeg må også tage mig i agt for ligegyldigheden... verdsligheden - ogselvforkælelsen, for alt dette er i stand til at lægge mit hjerte fuldstændig øde og få min sjæl til at sygne hen. Hvis det sker, vil min tidligere frugtbarhed være til ingen verdens nytte! Her må jeg vogte mig og ikke give efter for sådanne dårligt brugte dage, men i stedet være klar til at stå i kampen og ikke lade hænderne synke!

I Guds rige er der ikke plads til et verdsligt pensionistliv - og selvom alderdommen er lig med et otium, så har Guds folk igennem tiden været et fantastisk vidnesbyrd om at:

... som dine dage er skal din styrke være (5 Mos 33,25 gl.)

Tænk blot på Moses - Israels leder igennem 40 år! Eller hvad med Abraham - troens fader!? Begge var mænd højt oppe i årene! Og i disse tilfælde ser vi, at troen ikke har nogen alder! Lad os derfor sætte alt ind på - hver en dag - at sigte mod målet... og imod det vi længes efter, for så vil vi snart se det opfyldt. Men fordi vi hele tiden falder tilbage, opnår vi aldrig den belønning, vi så inderligt længes efter. Den eneste rigtige måde at få velnærede køer på, er ved at opfede dem på de rigtige græsgange… og det gør vi ved at bruge tid på Herren: i hans tjeneste, i fællesskab med ham og i gudsfrygt og lydighed på hans vej(Fil 3,12-21).

Lad os samtidig række ud efter Guds løfter i tro - for hvorfor skulle dette år ikke blive både rigere og mere velsignet end de tidligere år - både hvad angår kærlighed, brugbarhed og glæde?! Det bør jo være sådan, at en kristen - som tiden går, og vi nærmer os den himmelske by - får flere og flere oplevelser med Herren og dermed kommer til at ligne ham mere og mere – hvad ellers?

Herre… bevar mig derfor fra magerhedens forbandelse i min sjæl - lad det ikke blive nødvendigt for mig at råbe:

… mit liv svinder hen i klage, mine år i suk. Min kraft er nedbrudt i min nød, min krop sygner hen (Sal 31,11)

Herre, hjælp mig til at holde mig velnæret og fyldt af din Helligånd og at gøre dine gerninger - for så skal tingene helt sikkert lykkes for mig, til dit navns ære!!

Dagens citat:

Vi glider ikke bare automatisk ind i et åndeligt liv, af os selv! Vi glider heller ikke bare ind i disciplineret bøn, af os selv - ligesom vi heller ikke vokser i bøn - medmindre vi planlægger vores bønnestunder. Det betyder, at vi er nødt til at sætte tid af, kun til det formål at bede. Vores handlinger afspejler, hvad der, rent faktisk, er vores højeste prioriteter. Det betyder, at vi kan tale højt om vores forpligtelse til bøn, fra nu af og indtil verden går under! Men hvis ikke vi beder i praksis, taler vores handlinger højere end vores ord.