Alt for mange kristne har en sørgelig tendens til kun at se den mørke side i alting. Her dvæler de mere ved alt det hårde, de gik igennem - end ved alt det fantastiske, som Gud gjorde igennem årene. Hvis du spørger ind til deres liv, vil de - gang på gang -betone de mange konflikter… de mange prøvelser… og den store modgang, de mødte på deres livsvej. Ja, de vil endvidere åbenlyst beklage deres syndige hjertes tilstand og de mange fald, det førte til igennem tiden. Her nævner de næsten intet om den hjælp, de mødte hos deres himmelske Far - og om den kærlighed, han udviste midt i deres mange vanskeligheder.

Men Kristen... hvis du ejer en gennemsund sjæl, vil du - med det samme, når du bliver spurgt ind til dit liv med Gud - kunne svare i en frydefuld tone:

Det, som jeg egentlig ønsker at fortælle, handler ikke om mig, for jeg ønsker kun at tale til Guds navns ære - han som førte mig igennem det alt sammen - for:

... han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren (Sal 40,3-4)

Et sådant vidnesbyrd er det bedste, et Guds barn kan fremføre... for det bringer Gud præcis den ære, kun han fortjener. For vel er det rigtigt, at det langt fra var nemt... og vel er det sandt, at vi til tider måtte gå gennem prøvelser og kampe - men det er samtidig en kendsgerning, at vi blev udfriet af dem alle!! Ja, hvor ofte må vi ikke erkende, hvor utaknemmelige vi var... at vi ejer en fordærvet karakter… og at vi, alt for ofte, kun har øje for alt det, der trækker ned - i stedet for at se Guds finger i de ting vi går igennem.

For, sig mig - sker alle disse ting tilfældigt? Nej, siger Jesus

.Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve (Matt 10,29-31)

Ja, ingen tvivl om at vi, til tider, har befundet os i både fortvivlelsens sump og i ydmygelsens dal - men det ville være både uretfærdigt og urimeligt af os at glemme, at vi - trods alt - gik uskadte og berigede igennem disse svære tider! Aldrig blev vi efterladt på disse øde steder - nej, takket være vores almægtige Hjælper - blev vi ført ud til overflod! (Sal 66). Her er det en omtvistelig sandhed, at vi kristne ejer en allestedsnærværende Frelser, som griber ind i rette tid...

Vi må ligeledes erkende, at de hårde tider gav os livserfaring, og at vi gav Gud ære, da verden blev vidne til, hvor stærkt vi stod midt i stormen.

Ja, jo mere dybtgående vores problemer har været, des højere har vores lovprisning lydt - alene af den grund at...

Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade (Sal 126,3)

Dagens citat:

Livets værste onder er altid dem, der kun findes i vores fantasi. Hvis vi kun forholdt os til de problemer, som vi reelt har, ville vi kun eje en tiendedel af vores nuværende sorger og bekymringer. Vi kan ofte føle det som tusind dødsfald, men den eneste form for frygt, en kristen bør have, er gudsfrygt. Alle andre former for frygt er vi sat fri for - for "... den fuldendte kærlighed fordriver frygten" (1 Joh 4,18).​​