Dagens Andagt - 22. september
”Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester..." (Matt 10,25)
Mon ikke vi alle kan være enige om dagens ord og dets betydning - for det ville da være utænkeligt, hvis en tjener bliver behandlet bedre end sin Herre, ikke?! Se bare hvilken behandling vores Frelser fik, dengang han gik omkring iblandt os! Blev hans ord anerkendt? Blev hans undervisning fulgt? Blev han tilbedt, pga. sin fuldkommenhed, af dem han var kommet for at velsigne? Nej, langtfra!! Han fik sin plads uden for lejren… og at bære sit kors blev hans livsgerning! (Heb 13,8-14) For verden gav ham aldrig et sted med trøst og hvile…? Nej - langtfra:
Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved (Matt 8,20)
Dette ugæstfrie land skaffede ham ingen tilflugt… i stedet forkastede de ham og korsfæstede ham… Ja, han blev:
... foragtet og opgivet af mennesker... (Es 53,3)
På samme måde må du også forvente verdens bevågenhed, Kristen! Det skyldes, først og fremmest, dit åndelige liv - og at du ikke hylder de samme værdier som verdens børn. For hvis du vitterlig er en sand Kristi efterfølger, vil du også opretholde en kristuslignende vandring og livsførelse - hvilket vil få verden til at behandle dig, som de behandlede ham! (1 Joh 3,13-14)
Hengiv dig derfor ikke til falske ønskedrømme om storhed og ære, og forvent ikke verdens beundring. Bild dig heller ikke ind, at jo mere lig Kristus du bliver - des mere venligsindet vil verden behandle dig. For hvis ikke de værdsatte den ægte og polerede ædelsten: (Kristus) … hvorfor i alverden skulle de så værdsætte en usleben ædelsten som dig og mig!? Ja:
Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! (Matt 10,25)
Det er præcis, hvad Jesus ønsker at lære dig i dagens tekst, Kristen! Såfremt du virkelig ligner ham, vil du også - helt naturligt - være ilde set af hans fjender. Det er til gengæld en bedrøvelig ting, når et Guds barn går hen og bliver en af verdens yndlinge. Det er, i det hele taget, et dårligt tegn at høre en ond verden klappe i hænderne og råbe ”godt gået” til en kristen. En sådan kristen bør altid ransage sig selv og overveje, om han nu også befinder sig på vejen, siden de uretfærdige beundrer ham og giver ham deres bifald.
På den anden side skal vi heller ikke bilde os ind, at vi er kaldet til selv at "grave grøfter" - for at kunne fremstå som "særligt hellige" - hvis vi i realiteten kun er ude på at vække forargelse i verden. Jesus taler kun om dem, der forfølges for "retfærdighedens skyld" - ikke om dem, der kun skaber strid og ballade! For når vi udsættes for fornærmelser, er vi samtidig kaldet til at vende den anden kind til og udvise ubetinget kærlighed. Husk på, at Jesus selv bliver kaldt Fredsfyrsten - hvilket betyder, at også vi må være fredsskabende! (1 Pet 2,4-19; Jak 4,4)
Lad os derfor - i troskab imod vores Mester - ikke forsøge at opretholde et forgæves venskab med en blind og forført verden, som fornægter og håner vores Frelser og alt, hvad han står for. Ja, lad det være langt fra os at søge en æreskrone på det sted, hvor vores Herre kun fandt en krone af torne! (Jak 4,4)
Dagens citat:
Du og jeg kan ikke blive til megen nytte, hvis vi stræber efter at være søde som honning i menneskers mund. Gud vil aldrig velsigne os, hvis vi ønsker at behage mennesker, for at de skal tænke godt om os. Så er du nu sikker på, Kristen, at du er villig til at fortælle dem den sandhed, som engang knuste dit eget hjerte, da du så dig selv og din altoverskyggende synd i øjnene? Er du villig til at gå ud iblandt de fortabte og dele denne sandhed - også selvom det knuser deres hjerter, når de lytter til dine ord? Hvis ikke, er du ikke egnet til at tjene Herren. Her må du være villig til at tale på Guds vegne - også selvom du bliver hånet og afvist!
