Der findes kun få mennesker, som har haft mulighed for at se ind i den åndelige virkelighed, der omgiver os. Men profeten Elisa fik - som den magtfulde og gudsbenådede profet, han var - lov til at se ind i en verden, som det ellers ikke er beskåret noget menneske at se med vores naturlige øjne. Det skete på den tid, hvor Israel lå i krig med aramæerne, og hvor aramæerkongen sendte en talrig hærstyrke af sted, som omringede byen. Elisas tjener blev rædselsslagen - men Elisa - gudsmanden - kom med disse trøstende ord til sin forfærdede tjener:

Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres! (2 Kong 6,16)

Og dernæst bad han - med sine øjne fæstet imod Himmelen - denne bøn:

Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se! (2 Kong 6,17)

Da åbnedes tjenerens øjne, og han så med stor forundring, at Hærskares Herre, med sin hær, havde fyldt bjerget med ildheste og ildvogne… og straks forlod frygten ham (2 Kong 6,9-17) - hvilket fantastisk syn det må have været!

Alt dette er et forbillede for os kristne i dag. Ligesom Israel var omgivet af fjender, således er vi kristne ikke kun omringet af mennesker, som bespotter Gud, men vi befinder os samtidig på territoriet for denne verdens gud - ja, vi lever iblandt fjender i fjendeland. Her må Herren, ind imellem, åbne vores øjne, så vi ser hans overvældende magt, når fjenden trænger sig på. Ja, vi kristne befinder os i en åndelig virkelighed, som intet menneske kan gennemskue, medmindre Gud, i sin nåde, åbner vores øjne.

Det uigenfødte menneske, derimod, er blindt for alt det, der hører Guds rige til - og træller, uden at vide det, for denne verdens gud, Satan - ligesom Israel engang trællede for Egyptens konge, Farao. Men det uomvendte menneske ser det ikke og vandrer derfor intetanende omkring, i blindhed og mørke, imod fortabelsens afgrund. Det sker, fordi deres øjne er sløret pga. hjertets forhærdelse. Men for enhver, som omvender sig, vil dette dække blive taget bort - og lyset fra Guds Evangelium vil skinne og trænge ind og åbne vore formørkede hjerter, så vi ser Kristi herlighed (2 Kor 3,12-18; 2 Kor 4,3-4).

Og her sker det ofte, at vi beder:

Herre… hvad med mine kære, som også lever deres liv i et åndeligt mørke? De er ikke kun blinde - de er også døve - for de lytter ikke på Evangeliets sandhed og ser derfor ikke dit lys. Herre, dag efter dag har jeg fortvivlet forsøgt at råbe dem, jeg elsker, op… men det har været forgæves!

Men ved du hvad, du Elskede…? Vi er hverken magtesløse eller overladte til os selv - og vores kår er bestemt ikke ringere end de var på Elisas tid! For også vi er blevet givet et mægtigt våben i vore hænder - og dette våben er kraftfuld og virkningsfuld bøn. Mist derfor ikke modet, Kristen, men løft, i stedet, dine hænder op til din Herre, som har magt til at sende både ildheste og ildvogne - hvor du i tro - og alt imens du fæster dine øjne imod Himmelen - beder samme bøn, som den Elisa bad for sin tjener:

Herre åbn deres øjne, så de kan se!

Dagens citat:

Vi er nødt til at få noget på plads... og det er, at Gud udfører mirakler! De fleste af hans mirakler skete i tre perioder af historien: På Moses' og Josvas tid... på Elias' og Elisas tid - og ikke mindst på Jesu og apostlenes tid. Jeg tror, Gud stadig udfører mirakler, hvilket bliver bevidnet, hver eneste gang han åbner et menneskes hjerte og åbenbarer sig! Ja, vi ser mirakler overalt på vores kristne vandring - hvor Gud ofte griber ind. Men desværre tror mange i dag, at mennesker kun bliver frelst gennem mirakler. Men at forlade sig på mirakler, alene, er en farlig vej at betræde i denne sidste frafaldstid! Her er vi forpligtede til at være på udkig efter falske mirakler, der kommer fra Den Onde og hans lejesvende - for at vi ikke skal blive ledt på afveje! (2 Thess 2,9-11).