Dagens Andagt - 24. februar:
”Vi blev alle som urene…” (Es 64,5)
Efter Jesu død og opstandelse befandt to af hans disciple sig på vejen væk fra Jerusalem, alt imens de talte med hinanden om det, der var sket. Da kom Jesus selv og slog følge med dem. Men de genkendte ham ikke.
Han spurgte dem: ”Hvad er det, I går og taler om?”. De standsede - så bedrøvede ud og svarede: ”Er du den eneste, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?". ”Hvad da?", spurgte han. De svarede: "Det med Jesus, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket - og som blev udleveret til dødsstraf og korsfæstet. Vi havde virkelig håbet på, at han skulle forløse Israel…”
Da sagde Jesus til dem:
I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt ... Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne (Luk 24,25-27)
Her åbnede Jesus ikke kun Skrifterne for dem! Nej, han åbnede op på en langt dybere måde, end de selv var i stand til.
I første del af denne proces - hvor det drejer sig om undervisning i Skrifterne - kan de fleste af os være med - for der findes mange, som sagtens kan rumme Skrifterne med deres forstand. Men i anden del af processen er det kun Herren, der kan give os en mere dybtgående forståelse - så Skrifterne bliver til liv for os.
Og netop her skiller Herren sig ud fra andre lærere. De taler til øret - han taler til hjertet. Dé opererer i bogstavens ånd - mens Jesus - ved sin Ånd - skaber en indre tørst i os efter sandheden, og han gør os i stand til at modtage Ordets særlige ånd og karakter.
Her er selv de mest ulærde mennesker blevet modne disciple i Åndens skole. Husk på, at mange af Jesu disciple var jævne fiskere - men i Herrens skole samlede de sig stor visdom. For ingen formår, som Jesus, at blotlægge os Himmerigets mysterier og skænke os guddommelig salvelse, så vi bliver i stand til at se det, andre ikke kan se.
Derfor: Lykkelig er den, som får styrket og oplyst sin forstand af Mesteren selv!
Men hvor findes der dog mange kloge hoveder, som ejer stor lærdom - men som alligevel er uvidende om de evige ting! De kender kun til den del af Skriften, som slår ihjel - men intet til Skriftens levende Ånd - fordi deres hjerter er dækket af et slør af kødelig fornuft.
Sådan var det også for os engang. Vi var engang fuldstændig blinde.
Sandheden lå gemt i mørket - forsømt og ubemærket. Havde det ikke været for Jesu kærlighed, ville vi stadig have befundet os i total uvidenhed - hvis ikke han havde oplyst vores forstand. For det er lige så uopnåeligt, i vor egen formåen, at gribe denne åndelige kundskab, som det er for en struds at flyve op til stjernerne.
Vi har altid brug for salvede lærere i menigheden! (Ef 4,7-16). Men hvis ikke vi adlyder Jesus og gør, hvad han forlanger af os, vil han ikke sende os Ånden (Joh 14,15-24). Og uden Ånden bliver Ordet ikke levende for os! Lad os derfor sætte os ved Jesu fødder og tage ved lære af ham, så vi kan modtage mere af den himmelske lærdom (1 Kor 1,18-31). Jesus udvælger sjældent dem, der er kloge i egne tanker... heller ikke veluddannede teologer! Nej, det var ofte de enfoldige og ydmyge, han kaldte!
Men uanset om du er skolet eller ej, så glem ikke, at det er Guds Ånd, der gør bogstaven levende - hvis ikke det sker, vil det ikke gavne os spor. Kun Jesus kan, ved Ånden, åbne Skrifterne for os - kun hos ham finder vi frem til det levende vand, som kan løfte sløret fra vores øjne - så vi forstår Skrifterne (Joh 6,63; Luk 24,44-49).
Dagens citat:
Såfremt Bibelen skulle vise sig ikke at være Guds inspirerede Ord, så ville kristendommen - som vi har set den igennem de sidste 2000 år - kun have været én stor vildfarelse! Her ville en stor del af menneskeheden opdage, at de både var blevet snydt og bedraget - og her ville kirkemonumenterne ligge hen som et klart bevis på menneskers dårskab. Men hvis Bibelen - til gengæld - viser sig at være Guds inspirerede Ord, vil enhver, der har benægtet dets sandheder, befinde sig i en frygtelig situation! De vil, i så fald, leve på randen af evig elendighed - og i en klar forvisning om, at denne sag burde have krævet langt større og alvorligere overvejelser fra deres side.
Som Guds barn er du nu blevet en helt ny skabning, der tilhører en hellig slægt og et særligt folk! Og fordi Guds Ånd lever i dig, er du sat langt højere end det almindelige menneske. Her har Gud - sammen med dine søskende i troen - kaldet dig til at være:
... et kongeligt præsteskab, et helligt folk ... (1 Pet 2,9)
Og alligevel bor synden stadig i dig, Kristen. Ja, du er langtfra perfekt og bliver det heller aldrig, før dit jordiske liv er omme. Syndens sorte fingre efterlader stadig sorte pletter på din hvide klædning! Og dine fejltrin sætter ofte din åndelige udvikling tilbage, inden den store Pottemager når at afslutte sit værk på drejebænken (Jer 18,4-5). For hvor ofte forurener vantroen ikke din tro - ligesom egoismen besmitter dine kærlighedsgerninger!
Selv dine bedste intentioner og gode gerninger kan indimellem drukne, pga. dine mange små forsyndelser. Ja, når du føler dig ren og himmelvendt, er du det ikke nødvendigvis i Guds øjne - selv engle kan falde, hvor meget mere da ikke os kødelige? Ja, den mest beundringsværdige tro og reneste form for helliggørelse en kristen kan opnå, har stadig urenheder nok i sig til at blive kastet i Helvedes ild. Om vi så befandt os i vores mest engleagtige tilstand og efterlignede serafers lovsang, har vi stadig mange kødelige mislyde i os.
Vores bøn, som skal bevæge Guds arm, har heller ikke altid de rette motiver - og alligevel er vi i stand til at berøre Guds hjerte. Det skyldes kun den eneste syndfrie - og store Mellemmand mellem Gud og mennesker - Jesus Kristus, som trådte ind, på vegne af os, og sonede hver en synd. Og når du ved dagens afslutning ser dig i spejlet, bliver du atter mindet om, at du er en synder, og at du igen får brug for at bede om tilgivelse, for:
Vi blev selv som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj ... (Es 64,5)
Hvor dyrebart er derfor ikke Kristi blod, for netop vores hjerter, Kristen?! Hvor vidunderligt, at vi har fået del i Jesu fuldkomne retfærdighed!! Pga. ham blev syndens magt brudt og har ikke længere herredømmet over os! Den er som en slange med en brækket ryg - ja, som en løve uden tænder… derfor er det en besejret fjende, vi har med at gøre! Men lad det ikke blive en sovepude, du bare kan læne dig op ad, Kristen! Som et lydigt barn må du lade dig forme og danne til din himmelske Fars billede!
Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen! (Matt 5,48)
Derfor må du vokse op til mands modenhed, idet du dagligt opøver dig i lydighed og vinder nye sejre i din kamp for ægte helliggørelse. Her må du vandre i Ånden, som giver dig kraft til at korsfæste kødet med dets begæringer (Rom 8,12-17).
Glem ikke, at din himmelske Far står bag dig og leder dig i kærlighed, hvor han personligt hjælper dig til at sejre i den åndelige verden og gøre stor skade på Satans rige! (ApG 19,11-16). Og selvom kødet og Djævelen lever... så lever Jesus også!
Ja, disse fjender har stor magt til at ødelægge dig - men glem ikke, at Jesus har endnu større magt til at frelse dig!
Dagens citat:
Gør endelig ikke noget, som du ikke ønsker, Gud skal se! Sig ikke noget, du ikke ønsker, at Gud skal høre! Skriv heller aldrig noget, du ikke ønsker, Gud skal læse... og bliv samtidig væk fra steder, hvor du ikke ønsker, at Gud skal finde dig! Læs heller ikke noget, hvor du frygter, at Gud vil sige: "Vis mig, hvad du læser." Brug, i det hele taget, aldrig din tid på noget, du vil skamme dig over, hvis Gud kunne finde på at spørge dig: "Hvad laver du?".