Hvor kan det være svært at vente på Guds indgriben!! Umiddelbart kan det virke så enkelt og ligetil, bare at vente på ham i tillid. Men erfaringen viser os, at netop dét at vente, er det allersværeste for en kristen at lære. At marchere fremad er derfor langt lettere for en Guds soldat end, ganske enkelt, at stå stille. Her tilbringer vi timer i rådvildhed og frustration, hvor vi kun venter på at træde ud i alt dét, Gud har lovet os - men hvor vi ikke ved, hvor vi skal ende og begynde.

Hvad gør vi? Skal vi blive ved at plage os selv i fortvivlelse og ængstelse? Skal vi flygte - i fejhed og i en opgivende ånd... eller skal vi, som strudsen, stikke hovedet i jorden, og bare håbe at det hele snart går over? Nej, overhovedet ikke - vi skal simpelthen bare lære at vente!

Men det betyder ikke, at du skal læne dig tilbage! Nej, brug i stedet tiden i bøn - og råb til Gud, af hele dit hjerte! Fremlæg derefter din sag for ham - i udholdenhed og trofasthed. Fortæl ham om dine mange vanskeligheder og læn dig op ad ham - hvor du indvier ham i alle dine sorger og glæder - og hvor du bønfalder ham om den hjælp, han har lovet - alene af den grund, at du er hans barn.

I livets mange prøvelser er det herligt at forholde sig stille og ydmyg som et lille barn og - i barnets enfoldighed - vente på sin himmelske Far. Vi kan altid med sikkerhed vide, at det står vel til med os, hvis vi, som små børn, er villige til at blive ledt efter Guds vilje. Men her må vi vente i tro og - ligesom Kaleb og Josva - vise ham vores uforfærdede tillid, midt i en svær tid med stor afmagt. At bruge ventetiden i troløshed og vantro er kun en fornærmelse imod den himmelske Majestæt. Stol i stedet ubetinget på ham - også selvom han lader dig vente helt til midnatstimen! Lad aldrig hans måde at forlænge ventetiden på slå dig ud, for han vil gribe ind i rette tid!

Vent derfor i stille tålmodighed - og ikke i oprør eller under dybe klagesange - heller ikke selvom du er underlagt prøvelser af forskellig slags! Velsign i stedet din Gud! Knur heller ikke over tingenes tilstand, som Israels børn gjorde! (1 Kor 10). Lad heller ikke den lange ventetid få dig til at ønske dig tilbage til verden igen - accepter situationen, og vær ikke egenrådig. Læg alt over i hænderne på din pagts Gud, idet du beder:

Herre ske ikke min vilje - men din! For jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Jeg føler mig virkelig presset i en svær situation! Men jeg har besluttet mig for at vente, lige indtil du holder vandet tilbage og lader mig gå tørskoet i land - fordi du driver mine fjender tilbage! (2 Mos 14)

Sig til din Gud:

Jeg vil vente - bare du bevarer mig i dagene, som kommer - for mit hjerte er fæstet på dig alene, Herre! Min ånd håber på dig i fuld overbevisning om, at du ikke kun er min glæde og min frelse, men også mit værn og min tilflugt og et stærkt tårn imod mine fjender!

Dagens citat:

Ja, vi er blevet lovet problemer her i verden! Og ja, vi er ikke altid blevet garanteret udfrielse fra vores fjender. Men vi har fået lovning på, at Gud, i sin nåde, vil hjælpe os med at holde vores sjæl oppe, under alle former for lidelser. Desuden har vi, ved Helligånden, fået glæde og fred og visdom og håb under alle forhold. Vi har desuden fået hans ord på, at uanset hvad der sker med os, vil det i sidste ende vise sig... at alting samvirker til gode for os. Vi ved, at vores prøvelser er i hans hænder - han, som er god, kærlig, suveræn og fuld af visdom. Og når vores tid på denne jord er omme, har vi det løfte, at vi for evigt skal være sammen med ham i Himmeriget! Dette håb fylder den prøvede sjæl med indvendig glæde og trøst!

​