Løgnetunger havde travlt med at sværte Salmistens rygte til, men her forsvarede han ikke sig selv. Han gik ikke straks i opposition, sådan som vi ofte gør... nej, han sendte sagen videre til højeste instans - og gik i forbøn hos vores store Konge (Sal 102,1-9). Ja, bøn er den bedste måde at give igen på, når verden hader os! Her må vi overlade vores sag til ham, der dømmer retfærdigt (1 Sam 24,13-15):

... han [Jesus] svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke ... (1 Pet 2,23)

Salmisten bad heller ikke med et koldt hjerte, men gav sig helt hen, og han blottede både sin sjæl og sit hjerte - ja, enhver sene og muskel var involveret - ligesom Jacob, da han kæmpede med englen (1 Mos 32,23-30). På denne måde bør enhver af os trænge ind for Nådens Trone, hvis vi søger akut hjælp.

Så lad ikke din bøn være uden hjerte og kraft - ligesom skyggen - for den er tom og uden substans. Kun den bøn, som helhjertet engagerer sig - i smerte, i nidkærhed og i et lidenskabeligt ønske, vil være tilstrækkeligt effektiv, da den ellers ville mangle det, som giver bønnen magt.

En af fortidens hellige har engang sagt, at lidenskabelige og inderlige bønner er som en kanon, der er placeret foran himlens port, med et eneste formål: at bombarbere den, indtil den åbner sig. Og hvor er det dog sandt! (Sal 88). Bøn er og forbliver en mægtig kraft, som vi kristne har fået del i. Også Josva fik indblik i denne sandhed, da han, med sin bøn, fik solen til at stå stille på himlen, så den tøvede næsten en hel dag med at gå ned - og hvor månen standsede, indtil folket fik hævn over deres fjender. Ja, Bibelen fortæller os at:

Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag! Herren førte jo krig for Israel (Jos 10,14)

Hvilken fantastisk beretning - der vidner stærkt om bønnens mægtige kraft!

Men desværre er den mest almindelige fejl, vi begår, at vi alt for hurtigt lader os distrahere. Vores tanker vandrer hvileløst omkring, og derfor når vi ikke rigtigt det eftertragtede mål. Ligesom kviksølvet, der løber - snart den ene vej og snart den anden - sådan løber tankerne også hid og did. Og hvor er det dog skadeligt!

Ja, det er ikke kun os selv, det skader, nej - det værste er, at vi håner Gud. For hvad ville vi selv tænke, hvis en undersåt - under en audiens hos en almægtig konge - pludselig tog sin mobil frem for at tjekke sin e-mail eller sin Facebook - eller begyndte at lakere sine negle? Ville det ikke blive set på som majestætsfornærmelse?

Vedholdende og udholdende bøn er, i grunden, hvad dagens tekst sigter til. Salmisten råbte ikke kun en enkelt gang til Gud - for derefter at falde tilbage i stilhed og opgivelse. Nej, hans hellige råb fortsatte, indtil han fik den velsignelse, han ønskede. Bøn må heller ikke være en tilfældig gerning, men en hverdagsopgave, en vane og et kald for enhver kristen.

Ligesom en kunstner giver sig hen til sit kunstværk... eller en digter giver sig hen til sin digtekunst - sådan må vi også hengive os til uophørlig bøn. Vi må være så gennemtrængt af bøn, at den bliver vores rette element, indtil vi ikke kan andet end at bede uden ophør.

… Herre lær os at bede, så vi kan opnå langt større indflydelse og magt i bøn - lad os vinde fodfæste i den åndelige verden! (1 Tess 5,17)

Dagens citat:

Når vi føler, vi ikke kan bede, som vi gerne vil - er det godt at bede, så godt vi kan! Vi ved, at selv en mor er i stand til at tyde barnets "babysnak" - ja, hun forstår, om nogen, barnets uforståelige lyde. På samme måde forstår vores himmelske Fader også alt, hvad vi prøver at formidle via vores ufuldkomne bønner. Det vigtigste er, at vi ved, hvem vi skal rette henvendelse til - og at effektiv bøn egentlig handler om at bevæge Guds hjerte - hvilket, uden tvivl, vil påvirke udfaldet!