At leve i sorgløs letsindighed har aldrig været Guds vilje! Enhver kristen har derfor pligt til at bruge sin forstand og tilrettelægge alle ting efter bedste evne, så vi kan forvalte alt det, Herren har betroet os. Til gengæld har Gud lovet, at vi altid kan stole på, at han er med os i alle ting.

Når vi læser om de kristne, der gik forud for os, og som viste os vejen til et stærkt trosliv, mærker vi en stærk længsel og et behov for at turde stole på Gud, på en langt mere overbevisende måde - ligesom de gjorde! Men vi må samtidig erkende, at hvis vi vil grundfæstes i troen på Guds omsorg, bliver vi nødt til at strukturere vort liv og bruge mere tid sammen med ham. Og er det ikke også, hvad Jesus ønsker af os?!

Mange af os kæmper en daglig kamp med at få læst i vores Bibel og at fastholde en privat bønnestund. Vi får ofte at vide, at bibellæsning og bøn er magiske midler - noget som gør, at vi automatisk vil vokse rent åndeligt. Men så enkelt er det ikke. For som en af fortidens hellige engang har sagt:

”Det er ikke nok at gøre det rigtige; det må også ske i den rette ånd og med et rent motiv. En god handling er ikke nødvendigvis god, medmindre den bliver gjort til Guds ære - pga. storheden og godheden i hans hellige navn!”

Vi stiller sjældent spørgsmål ved vores motiver. Vi er mere tilbøjelige til at se på vores egen indsats og de metoder, vi bruger. Men her må vi spørge os selv: Hvad betyder motivation for disciplinen? Forestil dig to mennesker, der deltager i et løb. Hvad motiverer hver især? I det ydre kan du ikke se forskellen. En af dem har måske en skjult uvilje mod at tjene Gud og løber kun for at blive set - mens den anden ønsker at ære Gud. Problemet er, at du ikke kan se, hvem der er hvem, ved kun at betragte det ydre.

Det er en af de mest betydningsfulde ting i det åndelige liv - at forstå, hvem der egentlig er genstand for dit hjertes kærlighed!

Og hvis den rette motivation mangler, er vi tilbøjelige til at bruge vores dyrebare bønnestund på at tjekke vores mobil for beskeder og at opdatere os på dagens nyheder o.a. På denne måde får vi let ødelagt den struktur, vi ellers har så hårdt brug for, såfremt vi ønsker et stærkt og stabilt bønneliv. Men vores himmelske Far ønsker et ægte kærlighedsfællesskab med os - derfor lærte han os at bede:

Vor Fader, du som er i himlene! (Matt 6,9; Matt 6,9-13)

Lad os derfor bruge den tid, vi endnu har til rådighed, på den rette måde! Har Gud ikke indbudt os til at komme til ham? Og har han ikke alt under kontrol – selv i de situationer, hvor vi fristes til at lade hænderne synke? Vi må søge ind til hans hjerte og lære at stole på ham og hans uforanderlige trofasthed! Det sker, når vi dagligt sidder for hans ansigt, letter vores hjerte og taler med ham om vores glæder og sorger. Så lad os gribe hans fremstrakte hånd og fjerne de forstyrrende elementer, som forsøger at stjæle vores opmærksomhed. For jo mere vi omgås ham, desto mere vil vi styrkes i troen! (Joh 15,1-5)

Min Elskede: Brug derfor de gode tider til at opbygge et fællesskab med din elskede Herre - for så vil du også føle dig tryg og i gode hænder, hvis uvejret skulle komme over dig. Tæl samtidig Guds mange velgerninger imod dig og skriv alle hans løfter ned i en bog, så du ikke glemmer dem - og sig tak under alle forhold - for midt i det alt sammen findes Guds godhed (Fil 4,4-7).

Dagens citat:

Kun de bønner, der kommer fra hjertet, er i stand til at nå Guds hjerte! Derfor vil det også være de personer, der kender Gud allerbedst, der er de rigeste og mest magtfulde i bøn. For lidt kendskab til Gud - samt en følelse af fremmedgørelse og kulde i vores forhold til ham - gør bøn til en sjælden og svag ting. I sådanne tilfælde vil den tanke - at bøn ingenting udretter - være som et spøgelse, der hjemsøger sindet. Det gør bøn umulig - hvor vi, i bedste fald, går hen og erstatter levende bøn med døde ritualer.

​