Vi finder aldrig ægte kærlighed til Jesus i vore hjerter - med mindre den kommer fra ham selv! Da han gav sig til kende for os, fik vi en berøring af hans Ånd, og vi fik del i hans guddommelige kraft. Hele atmosfæren ændrede sig... en kærlighedskilde brød frem, som fik alle vores forsvarsparader til at falde, og vi mærkede et stærkt ønske om at elske ham tilbage. For første gang følte vi os elsket... fuldkommen elsket - hele vejen igennem - præcis som vi var!

Kærligheden blev kun større, da vi erfarede vores egen syndige tilstand - hvor han åbenbarede sit nådefulde hjerte for os!! Ja, vi så, hvilken kærlighed der lå bag det offer, han gav, da han forlod den smukke himmelske verden - og steg ned for at dø for os! (Fil 2,5-11). Det er fra denne overstrømmende kilde af uendelig kærlighed, at vores kærlighed til Gud udspringer. Derfor vil det altid være en stor og skinbarlig sandhed, at vi kun kan elske Jesus af én eneste årsag, nemlig at:

... han elskede os først (1 Joh 4,19)

Der findes mange, som ejer en kølig og distanceret beundring for Jesus - samt dem, der ved læsning om ham, i Guds Ord, har gjort ham til et menneskeligt forbillede, der gik omkring og gjorde godt imod mennesker. Men den kærlighed, Johannes taler om i dagens ord, tændes først i vores hjerter ved et møde med Den Hellige Ånd! (Rom 5,5-11).

Det er derfor et rent og skært mirakel, at sådan nogle som os kan elske Jesus! Vi, som har levet en stor del af vores liv i oprør imod ham, har midt i vores ligegyldighed overfor ham - oplevet, hvordan han mødte os og udviste os en så overstrømmende og ufortjent kærlighed, at den har draget os nær til ham. Og nej, vi ville ikke eje så meget som et eneste gran ægte kærlighed til Gud - hvis ikke han selv havde sået sin egen kærlighedssæd i os. En sådan kærlighed har derfor sit egentlige ophav i Gud - som er kærligheden selv - udgydt i vores hjerter, ved Helligånden.

Ægte kærlighed er som en eksotisk og fremmedartet plante - der ikke bare, uden videre, blomstrer i et ubrudt menneskehjerte. Den må vandes ovenfra - af Herren selv! Kærligheden til Jesus må derfor modtages af et hjerte, som regner den for noget dyrebart og særligt, og som henter sin næring fra den himmelske forsyningskilde - hvilket må ske på daglig basis!

Tro derfor ikke, at du kan hente alt, hvad du har brug for, fra dit eget kolde stenhjerte - for så vil du snart mærke, hvordan kærligheden visner hen og dør ud! For ægte kærlighed kan aldrig eksistere i en gold ørken - medmindre Den Guddommelige Kærlighed selv kommer ned fra Himlen som Det Himmelske Brød. Ligesom Israel blev sørget for og ernæret af den manna, der faldt som dug fra himlen - kan vi også kun overleve i denne verden, hvis vores Himmelske Far føder os! (5 Mos 8,1-6).

Og når det sker, Kristen, vil der helt automatisk fødes en længsel frem i dit hjerte, hvor du udbryder: Herre, hvad ønsker du, at jeg skal gøre for dig - sig det, og jeg vil gøre det!

Dagens citat:

Dengang jeg levede i verden, og jeg troede, at Gud var en hård Gud, fandt jeg det let at synde - og at vende ham ryggen. Men da jeg senere erfarede Guds godhed... at han er så fyldt med både medfølelse og kærlighed - slog jeg mig selv for brystet! Tænk at jeg hele mit liv virkelig havde gjort oprør mod en, der elsker mig så ubetinget højt, og som i realiteten kun søger mit allerbedste.