Kristen… det er sådan din Herre også har tænkt sig, at din bønnetjeneste skal være - konstant brændende!! Gør derfor alt for at holde ilden, på dit eget private bønnealter, ved lige - for den er selveste åndedrættet i din gudsdyrkelse - ja, ikke kun i din gudsdyrkelse - også din menighed og familie, som er dybt afhængige af dine bønner. Heri ser du, hvor stor betydning det har, at dit bønnealter brænder både effektivt og konstant! (1 Tess 5,16-19).

Glem heller ikke at bringe din Himmelske Far et lovprisningsoffer - som vidner stærkt om inderligheden i din gudsdyrkelse! Et lovprisningsoffer skaber ikke kun glæde i din Herres hjerte, men gavner samtidig dig selv, fordi den altid vil skabe en stærk åndelig sfære, hvor brændende bønner automatisk fødes frem. Ja, det er godt at tilbede Herren! Men hvad angårbøn og lovsang, vil disse to altid, for en kristen, hænge sammen som siamesiske tvillinger.

Bring derfor dit lovsangsoffer på bønnens alter, som en liflig duft for Herren!!

Måske ved du ikke, hvad du skal bede om, fordi du er løbet tør for emner? Så lad mig foreslå dig, at du som udgangspunkt starter med din menighed! Den er absolut værd at løfte op til Herren - for den er jo Kristi Legeme - jordens salt og verdens lys! Her kan du samtidig bede for tjenesterne og lederskabet - for de er jo sat der til opmuntring, formaning og trøst for Guds eget folk. Det vil også bringe stor velsignelse at bede for din egen sjæl … eller dine børn… dine kære… dine naboer… dit eget land - ja, i det hele taget for alt, hvad der tjener Guds retfærdige sag, i verden omkring dig.

Lad os samtidig ransage vort eget liv, i denne vigtige bønnetjeneste: Brænder min tilbedelse på et alt for lavt blus i mit hjerte? Er din bønnestund gået hen og blevet en sur og tung pligt?

Hvis det er tilfældet, er det en klar advarsel om, at du er ved at falde fra... ja,du er gået hen og blevet lunken! Må Guds Ånd, i så fald, fylde dig med en dyb og inderlig sorg og få dig til at råbe til Himlen om hjælp og forløsning! Sæt derefter ekstra tid af til bøn - for hvis ilden kvæles under asken af verdslig og kødelig tilpasning, kan det ødelægge din åndelige indflydelse i bønnetjenesten og dermed skade familie-alteret.

Dagens skriftsted peger også på vores hjerte, som et Guds alter. Hjertet er som et gyldent alter for Herren, og han elsker at se sit folk brænde af begejstring, når det gælder ham og hans sag. Lad os derfor overgive os helt til ham, med et hjerte der brænder i kærlighed, hvor vi søger hans nåde og kraft, så ilden aldrig, i al evighed, dør ud! (Jer 29,11-13).

Lad os heller ikke være naive eller blåøjede, men se i øjnene, at i denne verden har vi mange fjender, som vil forsøge at slukke ilden og lukke munden på os! (Sal 3). Også vort eget kød står ofte Ånden imod - men fortvivl ikke, for bønnens gave er et magtfuldt middel, som får Guds usynlige hånd til at udgyde frisk olie fra Himlen, så flammerne vokser sig højere og højere og skaber brændende sjæle for Herren.

Føler du dig udbrændt, Kristen... mærker du et inderligt behov for, at Herren tænder en ny flamme i dit lunkne hjerte? Så tag dagens ord til dig, og lad det være den gnist, der antænder ilden. Min Kære... mærker du ikke, at Herren er nær...? Hører du ikke de ord, han hvisker til dig...? Fornemmer du ikke hans kærlige kalden...?:

Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne (Åb 3,20-22)

Dagens citat:

Ønsker du, at jeg giver dig en god grund til, at du bør bede endnu mere, end du gør? Så lad mig - med et tungt og blødende hjerte - erkende, at jeg har prædiket mit hjerte ud - og jeg har ikke mere at sige, end hvad jeg allerede har sagt! Mon ikke dine bønner er i stand til opnå alt det, som mine prædikener ikke formår? For hvad hjælper det, at jeg prædiker og prædiker - når menigheden forholder sig tavs og forsømmer at bede? Og er det ikke ofte sådan, at Kristi Legeme aldrig har forsømt prædikenerne - men alt for ofte har forsømt bønnen?! Kære venner! Lad os derfor kæmpe i bøn!​