Gud havde virkelig gjort store ting i Hizkijas liv! Men desværre gjorde det ham stolt, og selvretfærdigheden krøb ind. Fremfor at stole på Gud - begyndte han at sætte sin lid til verdslig sikkerhed! Her satte han sig selv på en piedestal - og det blev til fald for ham! Det var årsagen til, at Gud holdt sin nåde tilbage for en tid, så hans Ånd ikke længere var mærkbart til stede! Af den grund, mistede Hizkija Guds beskyttelse og blev forført til at begå denne dårskab sammen med babylonierne (2 Kong 20,12-19).

I denne beretning ser vi, hvordan stoltheden kan fratage os Guds nåde, og få, endog, den bedste af os til at begå synd af værste skuffe. I en sådan tilstand kan selv den mest nidkære discipel af Jesus Kristus synke ned i samme sygelige tilstand af lunkenhed, som det var tilfældet i Laodikea-menigheden! (Åb 3,14-22).

Ja, egoet er den mest forræderiske fjende af alle - og den mest indsmigrende bedrager i verden. Af alle laster er den nok den sværeste at gennemskue og helbrede. Og stolthed er en af de synder, som vi har sværest ved at få øje på i vort eget liv - og dét til trods for at vi afskyr den hos andre. Også du - som ellers mener, at du er sund i troen - lad dig ikke bedrage. Du kan hurtigt blive til fals for vor tids vranglære og usunde læresætninger - når du, i stolthed, lytter til det, der kildrer dine ører! Ja, endog den, der vandrer i fuld integritet for Herrens ansigt, vil inden længe stå i fare for at vakle, hvis ikke man holder hovedet koldt.

Derfor må vi minde os selv om, at vi, på mange måder, er underlagt samme betingelser som månen! For den låner kun sit lys fra solen - ligesom vi kun låner vores lys fra Guds Ånd! Lige så strålende vi kan optræde på livets scene - når Helligåndens kraft virker i os - lige så formørkede vil vi fremstå, når Guds Ånd trækker sig tilbage og fjerner sit nærvær! Og det vil han gøre, så snart vi, i selvbestaltethed, begynder at hovmode os og prale af vores åndelighed - for:

... Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde (Jak 4,6)

Lad os derfor vandre i ægte kristen ydmyghed, så Gud ikke ser sig nødsaget til at trække sit lys tilbage. Vi må samtidig ikke glemme Jesu formaning om, at adskilt fra ham kan vi slet intet gøre! Lad os derfor bede denne bøn: Herre tag aldrig din Helligånd fra mig! Træk ikke din iboende nåde tilbage fra mig! For har du ikke selv sagt:

Jeg, Herren passer på den [den herlige vingård], jeg vander den igen og igen; for at ingen skal skade den, passer jeg på den dag og nat? (Es 27,3)

Så bevar mig, overalt, Herre!... Bevar mig, når jeg befinder mig i dalen, så jeg ikke knurrer, når du ydmyger mig! Bevar mig, når jeg er højt placeret - og mennesker vil sætte mig på en piedestal... for jeg bliver let svimmel af at blive løftet for højt op! Bevar mig ligeledes i ungdommen, når mit begær er allerstærkest og fristelserne er mange! Og bevar mig i alderdommen, så jeg ikke, med tiden, bliver indbildsk, pga. den visdom jeg har vundet mig, efter mange års tjeneste! Hvis ikke du bevarer mig, Herre - vil det måske vise sig, i sidste ende, at jeg er en langt større tåbe end de unge og letsindige! Derfor kære Herre: Bevar mig i din nåde, lige indtil min dødsdag - så jeg ikke ender op med at fornægte dig!

Bevar mig desuden levende og brændende - for jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig! (Gal 2,20). Lad mig derfor, til stadighed, arbejde hårdt og målrettet for dig - og bevar mig under enhver form for lidelse, i både kampen og i hvilen - bevar mig overalt - for jeg behøver dig i alle ting, min Gud!

Dagens citat:

Stolthed er en altødelæggende synd, og den er meget kompleks. De fleste former for synd leder os bort fra Gud - hvorimod stoltheden direkte angriber ham. Den løfter os højt op over ham, der har skabt os - og sætter os i opposition til ham. Det sker, i bund og grund, i et forsøg på at afsætte ham af tronen, så vi selv kan få pladsen! Derfor er Gud nødt til at fjerne vores øjne fra vort eget lille kongedømme, så vi kan bygge hans. Lad os derfor, langt hellere, måle os med vores Herre og hans storhed - end med vores medtjenere - for så vil der ikke længere være plads til stolthed!