Vor himmelske Fader drager os ofte med kærlighedsbånd, fordi han ønsker, at vi skal finde ind i et inderligt forhold til ham. Men hvor ofte ignorerer vi ikke hans kærlige kalden... hvor tit bedrøver vi ikke hans omsorgsfulde hjerte?!

Kristen... ved du ikke, at han længes efter at virke i dig, så du kan udøve en mere enkel form for tillid og tro til ham?! Ja, ingen af oshar endnu opnået samme form for tro og tillid som Abraham - en tro, som gjorde ham retfærdig i Guds øjne. Og hvorfor? Fordi vi ikke lægger vores jordiske bekymringer over til ham! I stedet overbebyrder vi os selv med spekulationer af mange slags! (Luk 10,41-42).

Vores magre tro bringer os ofte uro i sjælen, og derfor åbner vi ikke munden op på vid gab - selvom Gud har lovet at fylde den med alt godt! (Sal 81,11-15). Hvor ofte taler han ikke til dig, Kristen...? Hvor ofte hvisker han dig ikke i øret og beder dig om at stole på ham? Hører du ikke hans stille kalden?:

Kom mit barn og sæt din lid til mig. Forhænget er flænget, kom derfor ind i min nærhed, og nærm dig frimodigt min Nådestrone (Heb 10,19-21). Kun jeg er værdig til at få din fulde fortrolighed - så kast alle dine bekymringer på mig, som har magt til at rede alting ud. Ryst sorgerne af dine skuldre, og ifør dig, i stedet, glædens smukke klæder.

Kristen, han ønsker også at drage dig nær - ind i et tættere fællesskab med ham. Så hvorfor blive siddende på dørtrinnet til Guds hus - når han har inviteret dig helt indenfor til festmåltid i festsalen?! Men ak... hvor ofte takker vi nej til denne ære! Og dog findes der stadig hemmelige rum i hans hus, som han endnu ikke har åbenbaret for os! Men alligevel bliver Jesus ved med at invitere os til at træde nærmere - men vi holder os tilbage og undslår os hans gavmilde og gæstfrie indbydelse.

Burde vores kolde hjerter ikke skamme sig?! Vi er intet andet end kærlighedsløse børn og ved slet ikke, hvad der tjener os bedst. I vort eget kød er vi end ikke egnede til at være hans tjenere - og langt mindre til at være hans brud - og alligevel har han ophøjet os til at være kød af hans kød og ben af hans ben, hvor vi er blevet forbundet med ham i en åndelig ægteskabspagt (1 Mos 2,23).

Viser det os ikke, hvor ægte Jesu kærlighed egentlig er, og hvor meget vi endnu mangler på kærlighedssiden, når det gælder oprigtig kærlighed til ham?!

Men samtidig er Jesu kærlighed ikke en kærlighed, som finder sig i, at vi takker nej. Hvis ikke vi adlyder hans milde kalden, vil han sende os trængsler - med det formål at drage os ind i et tættere forhold til ham. Og hvis vi - trods dette - bliver ved med at nægte at leve i forening med ham - vil han til sidst trække sig.

Hvilke tåbelige børn vi ofte er!! Hvorfor i alverden ifører vi os ikke bare disse kærlighedsbånd? Ønsker vi virkelig, at Jesus skal tugte os? Hvorfor kommer vi ikke bare til ham, når han kalder?

Kristen... kom nu... læg al dit mismod og dine bekymringer fra dig -og giv dig helt hen til ham!

Dagens citat:

Dengang jeg mente, at Gud var en tyran, syntes jeg, at min synd kun var en bagatel. Men da jeg lærte ham at kende, som min Far, sørgede jeg ofte over, hvor tit jeg havde sparket ud efter ham. Nu ønsker jeg ikke længere at leve i oprør mod hans ønsker - fordi han er gået hen blevet som en Far for mig. Derfor ønsker jeg at respektere hans Bud og at adlyde ham med ærefrygt. Hvis han siger: Gør det - eller det! - så vil jeg gøre det... ikke fordi jeg frygter ham - men fordi jeg elsker ham! Og hvis der er noget, han forbyder mig at gøre - så vil jeg undlade at gøre det!