Er det ikke sådan, du ofte føler dig, Kristen... træt og udslidt? For hvornår har Herren tænkt sig at velsigne dig? Mon dit store arbejde for Herren nogensinde vil bringe en gylden høst? Men hvorfor dog bryde din hjerne med sådanne tanker. Siger Skriften ikke:

Kast dit brød på vandet ... [for] den, der vogter på vinden, får ikke sået, den, der kigger efter skyerne, får ikke høstet (Præd 11,1-4)

Desuden er vi kaldet til at gå i vor Mesters fodspor og at adlyde ham i ét og alt - og dét uanset om vi ser resultater eller ej! Og:

Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op (Gal 6,9)

Derfor Kristen, er der ikke andet at gøre, i den kommende tid, end at gribe sig selv i nakken, alt imens du fornægter dit dovne kød og gør dig klar til det arbejde, der ligger foran dig. For høsten er stor, men arbejderne er få! (Matt 9,37).Vel kan hindringerne være mange, men menneskesjæle er dyrebare... synderes elendighed er stor... og den evige elendighed, som hastigt nærmer sig, bliver snart en realitet! Her vil belønningen for en Herrens tjener, i sidste ende, vise sig at være umådelig stor!

For mennesker vil blive frelst… hvilket kan ske, når vi mindst venter det! Og skulle de takke nej - fik de, i det mindste, budskabet! De har derfor ingen undskyldning på Dommens Dag. De fik jo valget - det ville de ikke have fået, hvis ikke du havde præsenteret dem for frelsen, vel? Men hvem ved?... Gud arbejder jo i dem, ved sin Ånd - eller Gud kan vælge at sende endnu en af sine disciple, på et senere tidspunkt i deres liv…

Det findes der et levende eksempel på i det virkelige liv. En præst fortalte, at han en dag blev kontaktet af en sygeplejerske, som opfordrede ham til at besøge en døende mand, som tilsyneladende var helt uimodtagelig for kristendommen. Han fortalte senere:

Jeg gik derhen for at vende den døende mand til Gud. Men da jeg kom ind på sygestuen, vendte han sit ansigt bort. Mit besøg havde ingen interesse. Jeg bad om lov til at synge en salme for ham. "Ja, hvis det kan more dig", svarede den syge mand!

Jeg bestemte mig for at synge salmen ”Det koster ej for megen strid” - men lige netop den side manglede i salmebogen. Så bad jeg til Gud og tænkte: Nu synger jeg den salme, som jeg tilfældigt slår op på! Da jeg åbnede salmebogen, så jeg til min forfærdelse en salme, som jeg aldrig selv ville have valgt i en sådan situation. Det var salmen: ”Gud efter dig jeg længes”. Jeg sang den alligevel, og så skete det forunderlige! Straks jeg begyndte at synge, så manden opmærksomt op. Samtidig vendte han sig om på ryggen. Ved andet vers vendte han sig mod mig. Ved tredje vers greb han min hånd, og ved fjerde vers begyndte han at græde.

Da jeg var færdig, udbrød han: ”Åh, det var min mors salme! Hvordan vidste du det?” Hans mor havde i deres barndom sunget denne salme for sine drenge. Hun havde bedt dem om aldrig at glemme den. Men nu havde han gennem et langt liv sejlet verden rundt og glemt både salmen og Gud. Og med gråd i stemmen, sagde han: ”Og nu ligger jeg her og skal snart dø, og så kommer min mors salme til mig igen!”

Ja, mors salme åbnede hans tillukkede hjerte. Hun havde sået - men en fremmed fik lov at høste! Han døde ikke så længe efter, men en dag skal vi møde ham igen og tale med ham om hans mors salme, når vi forenes i Guds Paradis. Lad os derfor aldrig blive trætte - for hvem ved, hvad evigheden vil bringe? Det kan kun Himmelen en dag åbenbare for os!

Dagens citat:

Hvordan vinder vi sjæle for Gud? Her må vi først og fremmest følge Jesus og dermed Bibelens eksempel. Gå ud i alverden og sig at de overalt skal omvende sig! Det bedste middel er derfor at så Evangeliet i al sin renhed, hvor der tales om synd, dom og retfærdighed. Det er det våben, Herren selv brugte! Og heri findes den pil, som har magt til at gennemtrænge selv det hårdeste hjerte... her findes den balsam, som er i stand til at helbrede selv det dødeligste sår… Prædik derfor dette Evangelium - og intet andet… ja, stol fuldt og helt på det gode gamle Evangelium.