Læg mærke til at lige inden Israels længe ventede Messias komme, måtte Johannes Døberen gå foran med bud til Guds folk, om at de overalt skulle omvende sig og begynde at:

... bære den frugt, som omvendelsen krævede (Matt 3,1-12)

Sagt med andre ord var tiden nu kommet, hvor der udgik et kald til Israel om at begynde at leve det liv, som de bekendte sig til - og at omvende sig fra deres syndige levevis! Med disse ord skulle Johannes Døberen berede vejen for Jesu komme. Profeten Esajas havde allerede forudsagt dette, flere århundreder før Jesu tid (Es 40,1-8). Derfor nedskrev han disse ord for eftertiden:

Der er én der råber: Ban Herrens vej. Hver dal skal hæves, hvert bjerg ... skal sænkes (Es 40,3-4)

Budskabet var klart: Alle syndige ujævnheder skulle udjævnes, før Guds Søns komme! (Matt 3,1-12). Den stemme, der råbte i ørkenen, forlangte, at der blev banet en vej for Herren… og denne vej skulle beredes i ørkenen.

Også du og jeg må være opmærksomme på, hvad Herren forventer af os! For også vi - der lever i tiden lige før Jesu genkomst - må åbne en vej til vores hjerter, hvis vi er fanget ind i en efterladende levevis, pga. vores egen indre ørkentilstand. Her må vi spørge os selv: Er også jeg parat til at møde Jesus, når han kommer?

I dagens tekst findes fire formaninger, som kræver din opmærksomhed, Kristen! (Luk 3,5-6):

Hver en dal skal fyldes: Lave og simple tanker om Gud må nu høre op… vantro og fortvivlelse må stoppe øjeblikkelig… egoisme og fysisk begær må lægges ned - og i stedet for at befinde dig i disse dybe dale, må du lægge en ærefuld højvej hen over dybet.

Hvert bjerg og hver høj skal sænkes: Enhver stolt, pralende og selvretfærdig ånd må udjævnes, hvis du vil skabe en højvej for kongernes Konge. Guddommeligt fællesskab med Jesus vil aldrig blive skænket arrogante og hovmodige mennesker. Herren respekterer kun den ydmyge, og han åbenbarer sig gerne for den, der ejer et angerfuldt hjerte… alt imens han står den stolte og hovmodige imod.

Min Sjæl… bed Helligånden om at korrigere dig med hensyn til dette!

De krogede veje skal rettes ud: Dvs. at dit vaklende hjerte nu må begynde at fokusere på at gå den rette vej og tage stilling til Gud og et helligt liv. Husk på, at hykleriske mennesker er fremmede over for sandhedens Gud. Min Sjæl… sørg derfor altid for at være ærlig og sand i alle ting - ikke mindst over for den Gud, som ransager hjerterne.

De ujævne [veje skal] gøres jævne: Forhindringer af synd må øjeblikkelig fjernes, hvor du først og fremmest luger ud i oprørets torne og i bekymringernes tidsler. En så storslået gæst, som Herren, må ikke finde hverken mudrede stier eller et stenet terræn, når han, i sin store nåde, vender tilbage i skyerne, med magt og megen herlighed, for at hente sin brud.

Gid Herren Jesus, på denne dag, må finde en højvej i mit hårde hjerte - en højvej, som gør plads til ham, så han vinder fremgang - i selv den yderste afkrog af min ufrugtbare sjæl! Ja, gid han må få sin vilje i mit liv, så jeg nu - og for altid - bliver i stand til at bringe ham ære - selv i dette gudsforladte ørkenlandskab, som jeg befinder mig på, i min vandring i denne verden! (1 Tess 4,1-8; Rom 6,15-22)

Dagens citat:

Det ville stå godt til med Menigheden, hvis den - i disse sidste dage før Kristi komme - havde prædikanter, som Johannes Døberen, som ikke lagde fingrene imellem, men talte lige ud af posen. En sygelig modvilje mod at kalde tingene ved rette navn - og en overdreven frygt for at vække anstød - samt en konstant ulyst til at sige tingene, som de er, er desværre alt for ofte kendetegnet på den moderne prædikestol. Et vulgært og plat sprog er selvfølgelig ikke noget vi skal opmuntre til. Men det tjener heller intet formål at smigre uomvendte mennesker, ved at afholde sig fra at nævne deres synd ved navn eller at pynte på den. Det er noget mange kristne prædikanter ofte glemmer!

​