Vores godhjertede Hyrde ejer en broget flok, hvoraf nogle er nye eller svage i troen. I sin kærlige omsorg for hjorden gør han ingen forskel på sine får og lam - selv det svageste lam er lige så dyrebart for ham som det mest fremstående får i flokken.

Lam har det med at sakke bagud, og derfor sker det ofte, at de farer vild og kommer væk fra flokken. De er også tilbøjelige til at føle sig udkørte. Men her er det godt at vide, at Hyrden beskytter enhver fra at fare vild, med sin magtfulde hånd - fordi han ved, at det ofte skyldes svaghed og umodenhed.

Herren opsøger derfor de nyfødte og dyrebare sjæle… de unge lam, som står i fare for at forgå - han plejer dem, indtil de bliver stærke og livskraftige. Han finder frem til de svagelige, som er nær ved at omkomme - han trøster dem og fornyer deres styrke og giver dem kraftfulde ben at gå på. Alle disse små samler han under sin hyrdestav - for det er ikke vor Himmelske Fars vilje, at ét eneste af dem skal bukke under eller forgå! (Matt 18,14).

Ja, Kristen, du kan hvile trygt i, at Kristus - din gode Hyrde - ved nøjagtig, hvordan vi hver især skal behandles. Han forstår dig fuldt ud. Og når han kalder sig selv for den gode Hyrde - så er det, fordi han vitterlig er det! (Joh 10,11). Som den omsorgsfulde Hyrde han er, fodrer han sine får og samler os og fører os til de gode græsgange. Det er en hjertesag for ham at føre os ind på hellighedens vej - og forhindre at ulven går på rov iblandt os, i et forsøg på at sprede flokken!

Og hvilket skarpt øje han har! Han er derfor i stand til at kende forskel på den enkelte af os! Samtidig kender han selv den mindste svaghed hos os! Og hvilket omsorgsfuldt hjerte han dog ejer - han, som drager omsorg for os alle! Og hvilken langtrækkende og stærk arm han ejer - han, som har magt til at samle os alle under sin kærlige hyrdetjeneste!

Da han gik iblandt os, var han mægtig til at indsamle de svage og udstødte - også nu, hvor han befinder sig i Himlen, ser han til de ydmyge og angerfulde - de, der bæver for hans ord og har brug for hans stærke arm. Se, hvor nænsomt han både samler os op og fører os ind i hans sandhed... ind til sit blod... ind til sin kærlighed og til sin menighed!

Hvor ofte har han ikke - siden han mødte mig med omvendelse - genoprettet mig efter mine vildfarelser og atter omsluttet mig i sine arme! Og det bedste er, at han selv påtager sig opgaven i kærlighed, for at redde selv den mest uværdige af sine tjenere.

Hvordan bliver jeg dog i stand til at elske og tjene ham, som han fortjener det?

Jeg ønsker mest af alt at gøre hans navn kendt - helt til verdens ende! Men hvordan kan jeg dog - i min egen følelse af magtesløshed - gøre dette for ham? Du store Hyrde…jeg har brug for din hjælp,hver en dag! Skænk mig et hjerte, som oprigtigt elsker dig, som jeg burde. Gør dit værk i mig, for jeg ønsker kun at være lys og salt og at vise verden, hvem du er.

Dagens citat:

Det eneste sted et får kan føle sig i sikkerhed, er ved siden af sin Hyrde - for Djævelen frygter ikke får - nej, han frygter kun Hyrden. Denne trofaste Hyrde kalder sine får ved navn. Han kender hvert enkelt og fører os alle ud på de grønne enge (Sal 23). Når først du befinder dig ved hans side, ejer du alt og har alting i overflod - ikke fordi du ejer store summer penge i banke, og heller ikke fordi du er blevet givet særlige evner til at tjene til livets brød - men ene og alene fordi Herren er din Hyrde. Der hvor Hyrdens gerning starter, opstår der straks en gensidig kærlighed og tillid, i et åndeligt venskab mellem Hyrde og får. Derfor har de indbyrdes omsorg, og de elsker hinanden!

​